Dronning Letizia testet for coronavirus: Kyssede minister, der nu er testet positiv

Foto: MEGA

Spaniens dronning Letizia, 47, er for nylig kommet helt tæt på en person, der nu er bekræftet smittet med COVID-19, og derfor er dronningen nu blevet testet for den yderst smitsomme virus. Det skriver Daily Mail

Fredag i sidste uge var dronningen, der er tidligere journalist, gæst til en begivenhed, der handlede om at yde omsorg for prostituerede. Med til mødet var Spaniens ligestillingsminister Irene Montero.

Efterfølgende blev ministeren diagnosticeret med COVID-19, og derfor er dronning Letizia blevet testet for den frygtede virus. 

Til fredagens begivenhed udvekslede de to kvinder kindkys, som det er tradition i sydeuropa. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Dronning Letizia kom helt tæt på ligestillingsminister Irene Montero, der efterfølgende, som den første i den spanske regering, er blevet diagnosticeret med COVID-19. Foto: MEGA

En talsperson for det spanske kongehus bekræfter, at dronning Letizia og kong Felipe VI begge er blevet testet. Det forventes, at prøvesvarene offentliggøres i morgen. 

Coronavirus har krævet 86 liv i Spanien, mens antallet af smittede i dag rundede 3000 i landet.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close