Kongelige20. februar 2022

Dronning Elizabeth smittet med coronavirus

Buckingham Palace har netop bekræftet, at den 95-årige monark er testet positiv for covid-19
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Dronning Elizabeth er testet positiv for covid-19.

Den 95-årige britiske monark har milde forkølelsessymptomer. Hun vil i de kommende uger udføre lettere opgaver på Windsor, oplyser Buckingham Palace.

– Dronningen vil fortsat blive behandlet og vil følge alle gældende retningslinjer, hedder det.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega828854_001.jpg
 Foto: MEGA

Den 95-årige monark passer stadig sine pligter, lyder det. Foto: MEGA

Den britiske monark fejrede for nylig 70-års-jubilæum på tronen. Hun har haft flere problemer med helbredet i den seneste tid og har måttet opgive en række planer.

Den britiske tronarving prins Charles blev for ti dage siden testet positiv for covid-19. Det er anden gang, at den 73-årige prins Charles er smittet med sygdommen. For seks dage siden testede hans hustru, hertuginde Camilla, også positiv.

I foråret 2020 blev kronprinsen første gang meldt syg med covid-19.

Da prins Charles blev testet positiv den 10. februar, havde han to dage før været sammen med dronningen.

Der har ikke været nogen oplysninger om, hvorvidt dronningen selv havde fået foretaget en test i forbindelse med mødet.

Dronningen genoptog i sidste uge de personlige audienser på slottet. Hun klagede ved den lejlighed over stivhed i kroppen.

Buckingham Palace er normalt tilbageholdende med at give oplysninger om dronningens helbred. Det er dog tidligere blevet bekræftet, at monarken er fuldt vaccineret.

Vores egen dronning Margrethe har også været ramt af corona – for præcis en uge siden kunne hun dog bryde sin isolation.

Sponsoreret indhold