Dronning Camilla i sorg: Reagerer på Jilly Coopers død

LÆS OGSÅ: Kvinder støtter kvinder: Mette Frederiksen sender kærlighed til Irina Olsen midt i skilsmissen
Dronning Camilla er i stor sorg.
Søndag kom det nemlig frem, at den britiske forfatter Jilly Cooper er gået bort efter et fald.
Et tab, som dronningen nu sætter ord på i en story delt af det britiske kongehus på Instagram.
- Jeg blev så ked af at høre om Jilly Coopers død i går aftes. Meget få forfattere bliver en legende i deres eget liv, men Jilly var én. Hun skabte en helt ny litterær genre og gjorde den til sin egen gennem en karriere, der strakte sig over fem årtier.
Dronning Camilla så ikke blot Cooper som en dygtig forfatter. De var også veninder privat.
- Personligt var hun en vidunderlig vittig og medfølende ven for mig og så mange. Det var en særlig fornøjelse at se hende for bare et par uger siden på min Queen's Reading Room Festival, hvor hun som altid var en af showets stjerner.
- Jeg sender sammen med min mand, kongen, vores tanker og medfølelse til hele hendes familie. Og må hun fremover blive fyldt med utroligt smukke mænd og hengivne hunde, skriver dronning Camilla.
Jilly Cooper var kendt for at skrive bøger om kvindelige hovedpersoner og deres kærlighedsliv.
Hun fik dog sit helt store gennembrud, da hun i 1969 udgav en historie om at være en uhuslig husmor.
Jilly Cooper nåede at sælge mere end 11 millioner eksemplarer af sine bøger i løbet af sin karriere.