Kongelige8. november 2023

Drama under spansk besøg: – Det er slut!

Der blev pludselig lukket ned for pressen, da kronprinsparret og det spanske kongepar besøgte Dansk Arkitektur Center
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Smil og vink – men ingen svar på de afslørende billeder fra kronprins Frederik.
 Video: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: Nu udtaler kongehuset sig om kronprins Frederik og Genoveva Casanova

De seneste dage har det spanske kongepar besøgt Danmark, og midt i det hele blev der smidt en veritabel bombe.

Tirsdag breakede det spanske medie Lecturas nemlig, at kronprins Frederik har overnattet hos mexicanske Genoveva Casanova, og siden har den påståede relation – som den kvindelige hovedperson pure nægter – fyldt spalter op og ned i medier verden over.

På det spanske kongepars sidste dag i Danmark ville pressen naturligvis gerne spørge ind til kronprinsens relation til Genoveva Casanova, men det blev der lukket effektivt ned for.

De seneste dage har BILLED-BLADET sendt live flere gange fra det spanske statsbesøg, men det fik det royale ugeblad ikke lov til her til formiddag, da det spanske kongepar og kronprinsparret besøgte Dansk Arkitektur Center i København.

De spanske sikkerhedsvagter lukkede effektivt ned for den fremmødte presse.
De spanske sikkerhedsvagter lukkede effektivt ned for den fremmødte presse.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Ifølge ugebladet afbrød nogle sikkerhedsvagter fra det spanske kongehus deres live-sending med begrundelsen, at det ikke er kutyme for pressen at stille spørgsmål til de spanske kongelige – og derfor var det altså ikke muligt at stille de royale – hverken de spanske eller danske – nogle spørgsmål.

– Det er slut, meddelte de bryske vagter flere gange til den fremmødte presse, inden de måtte slukke for deres kameraer.

Smilede og vinkede

Da kronprins Frederik og kronprinsesse Mary forlod Dansk Arkitektur Center, forsøgte SE og HØRs udsendte reporter at stille kronprinsen spørgsmål angående hans relation til Genoveva Casanova.

Frederik og Mary kunne ikke komme hurtigt nok ud af Dansk Arkitektur Center og hen til deres kronebil.
Frederik og Mary kunne ikke komme hurtigt nok ud af Dansk Arkitektur Center og hen til deres kronebil.
 Foto: Lars H. Laursen

Men Frederik og Mary gjorde blot det, de gør bedst: De smilede og vinkede, inden de hastigt satte sig ind i en ventende kronebil, hvor pressens spørgsmål ikke kunne nå dem.

Se klippet, hvor live-sendingen bliver afbrudt, og hvor Frederik og Mary flygter fra pressen, øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold