Kongelige16. april 2021

Disse ord irriterer dronning Margrethe: - Det kan gøre mig ganske sindssyg

I P1-programmet "Klog på Sprog" fortæller dagens fødselar, hvilke formuleringer der virkelig skurrer i ørerne på hende
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Efter utallige nytårstaler ved dronning Margrethe om nogen, hvilken magt ord har - til både at forene og inspirere, men også irritere og forarge.

I P1-programmet "Klog på Sprog" med værten Adrian Hughes, der blev sendt i dag i anledningen af dronningens fødselsdag, fortæller den 81-årige monark om sin kærlighed til ord og sproget - men hun afslører også, at der er visse formuleringer, som hun ikke kan udstå.

- Det kan gøre mig ganske sindssyg. Folk "spørger ind", nej, "spørg efter", hvis det skal være. Eller "spørg". Spørg, for søren, fortæller hun med et grin og tilføjer, at hun heller ikke har meget tilovers for brugen af "åbne op" frem for "lukke op".

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/_jsu1948_crop.jpg
 Foto: Jesper Sunesen

Dronning Margrethe fejrer i dag sin fødselsdag på Fredensborg slot. Foto: Jesper Sunesen

I radioudsendelsen langer hun også ud efter især de unge, som bruger mange engelske formuleringer i det danske hverdagssprog.

- Anglicismer, der ikke er rigtige anglicismer, for det er faktisk amerikanismer. Jeg synes, det er ærgerligt, for der er så mange udmærkede ord på dansk, som man lige så let kan bruge, lyder opsangen fra regenten, der også langer ud efter aviserne, som ikke er for gode til at "holde sproget nogenlunde rent".

Sponsoreret indhold