Kongelige7. februar 2023

Det spanske kongehus melder ud: Prinsesse Sofia skal studere i udlandet

Den spanske prinsesse flytter til Wales for at studere fortæller kongen og dronningen i en pressemeddelelse
Prinsesse Sofia (tv) skal nnu samme sted som sin søster i Wales for at studere. 
Prinsesse Sofia (tv) skal nnu samme sted som sin søster i Wales for at studere.
 Foto: Ritzau Scanpix

I Danmark har prinser og prinsessers skolevalg været som en varm kartoffel, siden den danske elitære kostskole Herlufsholm kom i noget af et stormvejr efter beskyldninger om vold og overgreb.

Mens shitstormen mod skolen rasede, var Christian elev, mens Isabella efter sommerferien skulle påbegynde sin 9. klasse på kostskolen, hvilket ikke ligefrem huede danskerne.

Pludselig blev danskerne meget interesserede i, hvilken skole prins Christian og prinsesse Isabella skulle gå på. Efter lang tids tavshed meldte kronprinsparret ud i en pressemeddelelse, at det var slut med Herlufsholm, og den Isabella og Christian skulle starte på andre skoler.

Nu er det den spanske kong Felipes tur til at udsende en pressemeddelelse om hans datters skolegang.

Det skriver Billed-Bladet.

– Deres majestæter Kongen og Dronningen meddeler, at Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Sofia, ligesom prinsesse af Asturien (prinsesse Leonor, red.), er blevet optaget på det internationale studieprogram ved United World Colleges uddannelsesinstitution ved UWC Atlantic College i Wales, Storbritannien, står der i pressemeddelelsen.

Den 16-årige prinsesse flytter derfor to år til Wales, hvor hun kan få selskab af sin storesøster samt den hollandske prinsesse Alexia, der også er elever på skolen.

I pressemeddelelsen står der også, at kongeparret betaler for datterens skolegang af egen lomme.

Sponsoreret indhold