Kongelige28. juni 2024

Det så du ikke: Kongehuset deler studentervideo af kronprins Christian og vennerne

Kronprins Christian har fået huen på og har traditionen tro været på vogntur med sin gymnasieklasse. I dagens anledning har kongehuset delt en særlig video fra den store dag
Her kan du se kronprins Christian og hans klassekammerater ankomme til og forlade Amalienborg.
 Video: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: Kronprins Christians studentervogn ankommer til Amalienborg

Den 18-årige prins Christian har haft en stor uge.

Mandag fik kronprinsen sin studenterhue på efter at have scoret en flot karakter til sin afsluttende studentereksamen, og fredag stod den så på dimission og studenterkørsel.

En vogntur, der blandt andet kørte forbi Amalienborg, hvor kongefamilien tog imod de nyudklækkede studenter.

Det danske kongehus har i anledning af prinsens særlige dag delt både en række billeder og en video, hvor de 1,1 millioner følgere får et særligt indblik i fejringen af prins Christian.

- Det var en festlig afslutning på 13 års skolegang, da Hans Kongelige Højhed Kronprinsen i dag dimitterede fra Ordrup Gymnasium, skriver kongehuset til det ene opslag.

- Kongeparret og Kronprinsens søskende var til stede, da Hans Kongelige Højhed fik overrakt sit eksamensbevis og efterfølgende blev sendt godt afsted med studentervognen.

Kommentarsporet er på kort tid blevet fyldt med lykønskninger fra de mange danskere, der ønsker prins Christian tillykke med dagen.

- Stort tillykke med huen. Det er en dejlig tid med lettelse, stolthed og fester. Det bliver spændende at følge dig videre. Endnu en gang stort tillykke og også til de stolte forældre, lyder det blandt andet fra en af kongehusets følgere.

Se kongehusets video her:

Sponsoreret indhold