Annonce
Kongelige6 timer siden

Det må man ikke: Kronprinsesse Victoria brød kongelig etikette til Nobelfest

Kronprinsesse Victoria brød kongelig etikette til Nobelfest – se den 30 år gamle kjole, der fik folk til at spærre øjnene op
Under Nobel-middagen sad kronprinsesse Victoria sammen med nobelprisvinderen i kemi, japanske Susumu Katagawa.
Under Nobel-middagen sad kronprinsesse Victoria sammen med nobelprisvinderen i kemi, japanske Susumu Katagawa.
 Foto: Jonathan Nackstrand/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Medie: Victoria og Daniel truet af skilsmisse - så gik dronning Silvia i aktion

Kronprinsesse Victoria valgte en 30 år gammel gallakjole til årets Nobelfest – men det var ikke kjolen, der fik folk til at spærre øjnene op.

Den 48-årige svenske tronfølger dukkede op til den prestigefyldte begivenhed på Stockholms rådhus 10. december i en sort-hvid robe, som hendes mor, dronning Silvia, bar tilbage i 1994. Kjolen er designet af Jacques Zehnder.

Men det var ikke genbruget af den 30 år gamle kjole, der vakte opsigt. Det var derimod det faktum, at Victoria havde valgt en stropløs model, skriver Billed-Bladet.

For det betød nemlig, at hun bar Serafimerordenens lyseblå bånd direkte på sin bare hud over højre skulder – og det er et klart brud på den kongelige etikette.

Normalt skal ordensbåndet bæres over tøj, men den stropløse kjole efterlod ingen anden mulighed for kronprinsessen.

Annonce

Til den glamourøse aften bar kronprinsessen også det overdådige Kokoshnik-diadem fra 1879, som kom til Sverige med dronning Victoria. Det spektakulære smykke, der består af 47 diamantstråler, var en bryllupsgave fra storhertugparret af Baden og kan også bæres som collier.

Annonce

Sponsoreret indhold