Kongelige9. august 2023

Det engelske kongehus rydder op: Prins Harry har mistet sin titel

Det har taget sin tid, men nu har prins Harry langt om længe fået fjernet en helt særlig royal titel
Prins Harry har officielt fået frataget sig sin royale titel.
Prins Harry har officielt fået frataget sig sin royale titel.
 Foto: Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Meghan Markle og prins Harry betaler millioner for nyt Netflix-projekt

Der er nogen, der har fået ryddet godt og grundigt op på de royales hjemmeside.

Den 38-årige prins Harry, der for mere end tre år siden trådte tilbage som såkaldt seniorroyal, har fået frataget sig sin titel som "Hans Kongelige Højhed".

Det fremgår af det engelske kongehus' hjemmeside, hvor prins Harry, der fortsat har titlen som Hertug af Sussex, ikke længere er his royal highness.

Prins Harry er desuden blevet rykket langt ned på siden og er nu i selskab med sin 42-årige hustru, Meghan Markle, placeret under de medlemmer af kongehuset, der fortsat er i arbejde, men dog stadig lige over prins Andrew, der heller ikke just er populær blandt Windsor-familien.

Prins Harry og Meghan Markle blev gift ved et storslået bryllup i maj 2018. Godt to år senere sagde de farvel til livet som royale. 
Prins Harry og Meghan Markle blev gift ved et storslået bryllup i maj 2018. Godt to år senere sagde de farvel til livet som royale.
 Foto: Ritzau Scanpix

Meghan Markle og prins Harry opgav deres royale titler, da de tilbage i januar 2020 valgte at træde ud af "firmaet", som Harry kalder det engelske kongehus i sin opsigtsvækkende bog "Reserven".

Siden da har Sussex-parret levet godt i Californien, hvor de har haft travlt med at producere både podcast til Spotity og en bombe af en dokumentarserie for Netflix.

Parret har nemlig skrevet under på en særdeles lukrativ aftale med streaminggiganten, og hvis man skal tro rygterne, så var dokuserien "Harry & Meghan" kun begyndelsen på et langt producentinterview.

Det er kun få dage siden, det kom frem, at Meghan og Harry og købt rettighederne til en populær roman, som de nu planlægger at adaptere til en ny film på Netflix.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-08-09/sdh.png
Meghan Markle og prins Harry har allerede haft stor succes med dokumentarserien "Harry & Meghan", som kan streames på Netflix.
 Foto: Netflix

Derudover har prins Harry angiveligt også planer om at tage en tur til Afrika sans frøken Markle for at optage til en dokumentarfilm, der foregår i Afrika. Det er dog endnu uvist, hvad Afrika-dokuen skal handle om, men prins Harry aldrig lagt skjul på, at det er et helt særligt sted for ham.

- Det her er, hvor jeg føler mig mere som mig selv end nogen andre steder i verden. Jeg ville ønske, at jeg kunne bruge mere tid i Afrika, lød det fra Harry i 2017.

Det forventes, at Meghan Markle og prins Harry skal producere alt fra dokumentarer, dokuserier, spillefilm, serier og børneprogrammer til Netflix.

Sponsoreret indhold