Annonce
Kongelige22 timer siden

Derfor taler svenske prinsesse Madeleine engelsk til datteren

En video af svenske prinsesse Madeleine har vakt undren, fordi hun taler engelsk til sin syvårige datter. Her er forklaringen
Den svenske prinsesses sprog vækker opsigt på Instagram.
Den svenske prinsesses sprog vækker opsigt på Instagram.
 Foto: Spa/Danapress/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Han var prinsesse Madeleine utro for 15 år siden: Kongehuset tilgiver ham aldrig

Hvad der blot skulle være en hyggelig julevideo af Prinsesse Madeleine og hendes yngste datter, prinsesse Adrienne, har i stedet fået flere til at undres.

I videoen, som er delt på Instagram, kan man se mor og datter julehygge sammen i køkkenet. Men det er ikke julekagerne, der får folk til at reagere – det er sproget.

Det skriver BILLED-BLADET.

For i videoen taler prinsesse Madeleine nemlig engelsk til sin syvårige datter, og det får flere følgere til at undre sig i kommentarsporet.

- Hvorfor taler hun ikke svensk til hende, lyder det blandt andet.

Men der er faktisk en helt naturlig forklaring på det sprogvalg.

Prinsesse Adrienne har nemlig boet i USA det meste af sit liv, og det var først i sommeren 2024, at familien flyttede tilbage til Sverige.

Annonce

Desuden er hendes far, Chris O'Neill, fra Storbritannien, så det er højst sandsynligt, at familien taler flere sprog derhjemme.

Prinsesse Adriennes mormor, dronning Silvia, har tidligere fortalt til Expressen, at de to ældste børn i Madeleine og Chris' børneflok, prinsesse Leonore og prins Nicolas på 11 og 10 år, taler godt svensk.

- Den yngste, Adrienne, hun er lidt genert, men det kommer jo, sagde Silvia sidste sommer til det svenske medie Expressen.

Annonce

Meget tyder dog på, at den syvårige prinsesse sagtens kan begå sig på svensk. I sommer var prinsesse Madeleine og Chris O'Neill nemlig med datteren på officiel opgave, og her blev der til stor glæde for mange også snakket svensk.

Se videoen her:

Annonce

Sponsoreret indhold