Kongelige25. maj 2018

Derfor manglede en af brudepigerne en buket på bryllupsbilledet

En af Harry og Meghans brudepiger manglede en buket, da der skulle tages officielle bryllupsbilleder. Men det var der en helt speciel grund til
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/harry_buket.jpg
 Foto: Kensington Palace

Da Meghan Markle og prins Harry i lørdags sagde ja til hinanden ved et storstilet bryllup, blev der taget tre officielle billeder af brudeparret.

Et af dem, et af dem med familien og brudepiger og -svende, og et bare med brudepiger og -svende.

På de to sidstnævnte billeder var der dog en detalje, der har fanget manges opmærksomhed.

En af brudepigerne mangler nemlig en buket og må derfor dele med en af de andre brudepiger.

Og det var der en helt speciel grund til.

Ivy Mulroney, der er datter af Meghans gode veninde Jessica Mulroney, havde nemlig ikke nogen buket.

Heller ikke da ceremonien startede i kirken. Hun havde nemlig fået en helt speciel opgave i stedet, og her skulle hun have hænderne fri.

Det var nemlig hendes opgave at tage imod Meghan Markles buket, da Meghan var gået op ad kirkegulvet.

Derfor havde hun ikke nogen buket, da der skulle tages bryllupsbilleder. Der sad Meghan nemlig igen med sin buket i hænderne.

Ivy Mulroneys far, Ben Mulroney, der er TV-vært i Canada, fortalte efter vielsen, hvordan oplevelsen som brudepige havde været for datteren. Det skriver People.

- Børnene havde en chance for at lære hinanden at kende ved prøverne og ved nogle andre arrangementer. De blev på en måde lille klub, fortalte han.

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2018-05-21_kl._16.36.29.png
 Foto: Kensington Palace

På billedet her kan man også se, hvordan Ivy Mulroney ikke havde nogen buket. Hun så dog ikke ud til at tage det så tungt. (Foto: Kensington Palace)

Fælles for alle billederne er, at Meghan fuldstændig stjæler billedet i sin overdådige brudekjole. Hvilket også hører sig til, når det er hende, der er midtpunktet på dagen.

Hun strålede i sin kjole, da hun gik ned ad kirkegulvet i St. George's Chapel i Windsor - den selvsamme kirke, hvor prins Harry blev døbt.

Hendes kjole var designet af den britiske designer Clare Waight Keller, der sidste år blev designer for det franske modehus Givenchy. Tidligere har hun designet for det britiske modehus Pringle of Scotland, franske Chloé og nu Givenchy.

Kjolen var i et meget enkelt, klassisk design kreeret i silke med en bådudskæring.

- Kjolen repræsenterer en tidløs minimal elegance, som referer til forskrifterne for det ikoniske hus Givenchy og viser det fine håndværk, som den verdenskendte parisiske couture-skaber stiftede i 1952, lød det i en pressemeddelelse fra det britiske kongehus.

Den 4,5 meter lange slør repræsenterer de 53 Commonwealth-lande med flora fra alle landene.

Det imponerende slør blev holdt på plads af dronning Marys diamant-diadem, som er udlånt af dronning Elizabeth. Det er lavet i 1932.

Skoene var ligeledes fra Givenchy.

Buketten var blandt andet kreeret ud fra blomster, som prins Harry dagen forinden selv har plukket i den private have i Kensington Palace, hvor parret bor.

Der er blandet andet forglemmigej i buketten, som var prinsesse Dianas yndlingsblomst.

Nu, da hun er prins Harrys hustru, hedder Meghan Markle ikke længere Meghan Markle.

Kort inden brylluppet annoncerede det britiske kongehus, at hun fremover skal tituleres hertuginde Meghan af Sussex.

Se billeder af prins Harry og hertuginde Meghan i galleriet herunder

Hertuginde Meghan og prins Harry kører til deres bryllupsmiddag

Sponsoreret indhold