Kongelige16. juni 2022

Derfor er Kong Harald på krykker

85-årige Kong Harald har problemer med bentøjet og går med krykker
Kong Harald træder ud af bilen med sine krykker.
Kong Harald træder ud af bilen med sine krykker.
 Foto: Copyright : Martin Høien/Aller Media Danmark

Norske Prinsesse Ingrid Alexandra fylder 18 år og fejres lige nu med en stor regeringsmiddag i Oslo, der til folkets frustration har fået et helt bibliotek afspærret.

Kendte og kongelige strømmer til festen, og naturligvis er kongeparret også med til fejringen.

Kong Harald, 85, er dukket op på krykker.

Kongehusekspert Caroline Vagle fra norsk Se og Hør forklarer, hvorfor:

– Kong Harald har længe støttet sig til krykker. Første gang, han dukkede op med stok, var til julebillederne i 2020, og i januar 2021 gennemgik han en knæoperation. Han ser ud til at døje med at gå.

Artiklen fortsætter under billedet …

Dronning Sonja og Kong Harald på rød løber til prinsesse Ingrid Alexandras 18-års fødselsdag.
Dronning Sonja og Kong Harald på rød løber til prinsesse Ingrid Alexandras 18-års fødselsdag.
 Foto: Copyright : Martin Høien/Aller Media Danmark

Udover de dårlige knæ er kongen dog i god form, fortæller Caroline Vagle:

– Ellers virker han frisk og rask!

Kong Harald blev opereret for en ødelagt sene i knæet i januar sidste år, og allerede samme dag kunne kongehuset meddele, at operationen var vellykket, og han havde det godt.

I forbindelse med operationen blev kongen oprindeligt sygemeldt frem til 14. februar, men sygemeldingen blev forlænget flere gange. I den periode var det kongens søn, 48-årige kronprins Haakon, der fungerede som regent og udførte kongens opgaver.

Den norske kongefamilie vinker til de fremmødte borgere.
Den norske kongefamilie vinker til de fremmødte borgere.
 Foto: Copyright : Martin Høien/Aller Media Danmark

Sponsoreret indhold