Kongelige29. september 2022

Derfor beholder prinsesse Benedikte og dronning Anne-Maries børn deres titler

Flere danskere har på de sociale medier undret sig over, hvorfor dronning Margrethes niecer og nevøer får lov at beholde deres prinse- og prinsessetitler, når hendes egne børnebørn får dem frataget
Prinsesse Benedikte og prinsesse Anne-Marie
Prinsesse Benedikte er mor til prins Gustav, 53, prinsesse Alexandra, 51, og prinsesse Nathalie, 47, mens prinsesse Anne-Marie har børnene prinsesse Alexia, 57, prins Pavlos, 55, prins Nikolaos, 52, prinsesse Theodora, 39, og prins Phillipos, 36.
 Foto: Hanne Juul

Mens prins Nikolai, 23, prins Felix, 20, prins Henrik, 13, og prinsesse Athena, 10, efter nytår må vænne sig til nye navne i deres pas, så ser det anderledes ud for dronning Margrethes niecer og nevøer i både det tyske og græske.

For prinsesse Benedikte, 78, og 76-årige dronning Anne-Maries børn, otte børn har de i alt, kan stadig bryste sig af at være prinser og prinsesser.

Prinsesse Benediktes tre børn behøver ikke frygte for deres titler. 
Prinsesse Benediktes tre børn behøver ikke frygte for deres titler.
 Foto: Aller Media DK

Men ifølge BILLED-BLADET skyldes det, at prinsesse Benedikte og dronning Anne-Maries børn har deres kongelige titler fra deres royale fædre fra henholdsvis Tyskland og Grækenland.

Prinsesse Benedikte var gift med prins Richard af Sayn-Wittgenstein-Berleburg, og parrets tre børn er derfor prins og prinsesser af Sayn-Wittgenstein-Berleburg.

Kongens efterkommere

Ser vi på dronning Anne-Maries børn, så er de prinser og prinsesser af både Grækenland og Danmark. Det er dog en titel, de har arvet gennem deres far, kong Konstatin, der er efterkommer af kong Christian 9.

Dronning Anne-Marie behøver ikke frygte for, at hendes børn mister deres royale titler. 
Dronning Anne-Marie behøver ikke frygte for, at hendes børn mister deres royale titler.
 Foto: Hanne Juul

De er således ikke medlemmer af det danske kongehus, og kan altså ikke få frataget deres titler af dronning Margrethe.

Sponsoreret indhold