Kongelige31. juli 2020

Denne emoji er prins Harrys favorit - og ingen forstår hvorfor

Du gætter aldrig, hvilken emoji prins Harry ynder at bruge...
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega690881_001.jpg
 Foto: MEGA

En kommende bog om prins Harry og hertuginde Meghan bliver ved med at komme med overraskelser.

Bogen "Finding Freedom: Harry and Meghan and the Making of a Modern Royal Family", der udkommer den 11. august, løfter sløret for en masse detaljer om, hvordan prinsen og Hollywood-skuespilleren fandt sammen.

I bogen fortælles historien om Harry og Meghans første dates, og der var fart på romancen mellem de to.

Det amerikanske ugeblad People har især bidt mærke i den sms-udveksling, som foregik efter parrets første date.

Parret mødte hinanden tilbage i 2016 på en blind date, og Harry var fra start af fortryllet.

Ifølge "Finding Freedom: Harry and Meghan and the Making of a Moderne Royal Family" omtalte prinsen Meghan som "den mest smukke kvinde, han nogensinde havde set".

Derfor var prinsen ikke sen til at sende Meghan en sms samme aften efter deres første date.

- Hans beskeder var ofte korte og fulde af emojis, specielt spøgelses-emojien, som han ofte brugte i stedet for en smiley, beskrives det i bogen.

- Af hvilken grund? Det er der ingen, der ved. Men Meghan synes, at hans sms-etikette var sjov og sød, ligesom prinsen selv, fortælles det yderligere.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/spoegelse-emoji.jpg
 Foto: Emojipedia

Foto: Emojipedia

Det er journalisterne Omid Scobie og Carolyn Durand, der står bag den bogen, der allerede har trukket talrige overskrifter. De to royale reportere har talt med over 100 kilder, som tæller både personer i parrets nære omgangskreds samt nuværende og tidligere ansatte ved det britiske hof, og på det grundlag har de skrevet en bog, der fortæller Harry og Meghans historie.

Sponsoreret indhold