Kongelige6. august 2023

Den rå greve: Flirter stadig med kameraet

Alt sidder perfekt på den 23-årige eksprins, som gerne fortsætter i modeindustrien – og kærligheden er gengældt
Grev Nikolai
Grev Nikolai, 23, i et råt look, som næppe ville gå ved en af farmors fester.
 Foto: Marco van Rijt

LÆS OGSÅ: Nu er det sket: Grev Nikolai er landet i Australien

Vi kender ham som den velpolerede prins i selskab med sin blåblodede familie, men grev Nikolai kan sagtens være rå.

Det viser den seneste billedserie fra det hollandske modemagasin Numéro, der nu har ham på forsiden i outfits, man næppe ser ham i, næste gang farmor Daisy inviterer.

Grev Nikolai
Nikolai ser ud til at være klar til at drage i krig …
 Foto: Marco van Rijt

Og står det til Nikolai, er han langtfra færdig med den modeindustri, der har favnet ham.

– Det mest spændende ved at gå på catwalken i de forskellige shows, er hele den buzz, der er forbundet med det.

Grev Nikolai
Greven har to favoritdesignere: Kim Jones, som er blevet hans ven og så den amerikanske popstjerne og designer Pharell Williams.
 Foto: Marco van Rijt

– Det store arbejde, der er lagt i hver eneste detalje, er bemærkelsesværdigt – og når jeg får muligheden for at repræsentere et modehus eller en linje, ønsker jeg at gøre det med perfektion, siger Nikolai til Numéro.

Elsker udtrykket

Den 23-årige greve kan sagtens se sig selv i den industri, når han er færdig med at læse på CBS – et studie, der fører ham og kæresten Benedikte et halvt år til Australien, hvor de tager et semester.

Grev Nikolai
Alexandras ældste søn har tidligere boet i Paris. Nu får hun langt til ham, når han flytter et halvt år til Australien med kæresten Benedikte.
 Foto: Marco van Rijt

– Først og fremmest kan jeg godt lide at arbejde med mode. I fremtiden ville jeg elske at eksperimentere med flere aspekter af industrien.

– Mode er en kunstform, jeg har stor respekt for, og mode kan være en måde at udtrykke sig selv på, lyder det fra brandhotte Niko.

Grev Nikolai
Der er plads til det hele i dette outfit.
 Foto: Marco van Rijt

Sponsoreret indhold