Kongelige14. januar 2022

Den hollandske kongefamilie dropper guldkaret: Slavebilleder malet på siden

Efter flere års overvejelser har hollandske kong Willem-Alexander besluttet at droppe en guldkaret, der er pyntet med et yderst kontroversielt motiv
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/crop_20220114-075958-4-1920x2785we.jpg
 Foto: Utrecht Robin/Abaca/Ritzau Scanpix

Et kongeligt klenodie er endt i vælten, efter Black Lives Matters-sagen for alvor er kommet på dagsordenen.

Således har den hollandske konge, 54-årige kong Willem-Alexander, netop meddelt, at den kongelige familie nu vil droppe brugen af en guldkaret, der bærer et meget kontroversielt motiv.

Traditionelt set er kareten ellers blevet brugt til at fragte landets monark gennem gaderne i Haag, når parlamentet åbner hvert år i september.

Men nu har kongen altså slået fast, at det er slut med at køre i kareten. Det sker, fordi der på siden af kareten er malet et motiv, der bærer navnet "Tribute from the Colonies".

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/patrick_van_katwijkpicture_allianceritzau_scanpix_20210617-182128-5-1920x1280we.jpg
 Foto: Patrick Van Katwijk/Picture Alliance/Ritzau Scanpix

Værket "Tribute from the Colonies" har vakt forargelse i Holland. Foto: Patrick Van Katwijk/Picture Alliance/Ritzau Scanpix

Her knæler afrikanske og asiatiske personer foran en trone, hvor der sidder en hvid kvinde.

– Den gyldne karet kan kun køre i Nederlandene igen, når landet er klar til det, og det er ikke tilfældet nu, siger den hollandske konge ifølge Sky News.

Teknisk set er kareten ikke blevet brugt siden 2015, hvor den er blevet restaureret og efterfølgende udstillet. Men nu har kongen altså endeligt besluttet, at kareten bliver på museet og ikke kommer ud på gaden igen foreløbigt.

Sponsoreret indhold