Kongelige5. august 2024

Deler private billeder: Grev Nikolai på ferie med sine søskende

Grev Nikolai har endnu engang denne sommer åbnet op for det private fotoalbum. Denne gang er han omgivet af sine søskende på Château de Cayx
Grev Nikolai og Benedikte Thoustrup deler flittigt ud af billederne fra feriealbummet denne sommer
Grev Nikolai og Benedikte Thoustrup deler flittigt ud af billederne fra feriealbummet denne sommer
 Foto: Privat

LÆS OGSÅ: Grev Nikolai afslører - måtte have servietter under armene

Der er velholdte vinmarker så langt øjet rækker, og søskendekærlighed i fuldt flor. Med andre ord summer det af suveræn sommeridyl på Château de Cayx, hvor grev Nikolai har tilbragt sommeren.

- Mere fra fotoalbummet, skriver han på Instagram.

Her deler han endnu engang ud af private feriebilleder, der denne gang består af søde billeder af hans tre søskende.

Blandt andet har de tre brødre stillet op til portræt - grev Henrik, grev Felix og grev Nikolai står samlet i sommerklæder på den sydfranske terrasse med udsigt over vinmarkerne. Storsmilende og i stort set samme positur.

Også lillesøster Athena er med på ferien. Hende er der knipset et billede af sammen med grev Nikolais kæreste, Benedikte Thoustrup. De to står skulder ved skulder på terrassen og smiler stort.

Det er ikke første gang, grev Nikolai deler ud af feriebillederne denne sommer. Han har også delt et billede, der vakte stor begejstring hos mange af hans instagramfølgere.

- Tre generationer, samme sted, år imellem, skriver greven om billederne, der viser henholdsvis hans far, farfar og ham selv på det sydfranske familieslot.

Sponsoreret indhold