Dejlig nyhed: Kronprinsesse Katherine er kræftfri

LÆS OGSÅ: Prinsesse i koma: Nu er der nyt
Heldigvis var operationen, som foregik i USA, gået godt.
Nu deler den serbiske kongefamilie nyt om kronprinsesse Katherines tilstand.
I pressemeddelelsen lyder det, at Serbiens kronprinsesse er vendt hjem til Beograd til det royale palads, efter ti måneder med behandling.
Og hun er kræftfri!
- Hendes hjemkomst sammen med hendes mand, hans kongelige højhed kronprins Alexander, markerer ikke kun en personlig triumf, men også et øjeblik af taknemmelighed for kærligheden og de gode tanker, som har fået hende igennem.
Den serbiske kongefamilie meddeler, at kronprinsessen vil vise sig i offentligheden i dag i Beograd.
- Tusindvis af bønner og beskeder gjorde indtryk i mine mørkeste timer. Jeg tog hver og en med i mit hjerte. At vide, at jeg ikke var alene, gav mig styrke, når jeg følte mig svag. Jeg kunne aldrig have gjort det uden kærligheden fra min familie, mine venner og supportere, udtaler Serbiens kronprinsesse.
Særligt en ting ved at vende hjem til Beograd har fået tårerne til at trille i kronprinsesse Katherines øjne.
- At gå i Beograds gader igen, at være tæt på mennesker, jeg elsker, er den største glæde. Jeg er dybt taknemmelig for min familie, venner og enhver sjæl, som har skænket mig en tanke i deres bønner. At hjælpe mennesker har altid været i mit hjerte – og i dag er mit hjerte hjemme igen.