Kongelige24. august 2024

De kongelige kan ikke retsforfølges: Kronprins Christian ville få skideballe

Hvis kronprins Christian havde brudt de samme love som den norske kronprinsesses ældste søn, ville han være beskyttet mod retsforfølgelse
Kronprins Christian, 18, er takket været grundloven beskyttet af kongelig immunitet og lovovertrædelser vil formentlig blive ordnet med en skideballe fra farmand, kong Frederik , 56.
Kronprins Christian, 18, er takket været grundloven beskyttet af kongelig immunitet og lovovertrædelser vil formentlig blive ordnet med en skideballe fra farmand, kong Frederik , 56.
 Foto: Jesper Sunesen

LÆS OGSÅ: Marius Borg Høiby løj om kokainrus over for politiet

Selv om kronprinsesse Mette-Marits voldssigtede søn Marius Borg Høiby lever som de norske kongelige, skal han ikke regne med at slippe for straf.

Marius' forseelser, der omfatter kvælertag, slag, hærværk, psykisk vold, trusler og en kniv plantet i hans 20-årige venindes soveværelsesvæg, får daværende prinsesse Alexandras utroskab og kronprins Frederiks natlige damebesøg i Madrid til at ligne sidehistorier i en pixibog.

– Jeg kan ikke mindes en grovere historie fra et kongehus i nyere tid, siger tidligere justitsminister, kongehusekspert og kommentator Hans Engell, som intenst har fulgt med i alle aspekter af skandalen, siden norsk SE og HØR's afsløring i forrige uge.

– For medierne og offentligheden er der nu en forventning om, at sagen håndteres helt efter bogen. Det vil sige, at Marius ikke favoriseres, fordi han er kronprinsesse Mette-Marits søn, men at han behandles fuldstændig som alle andre borgere, siger Hans Engell.

Ifølge den norske grundlovs paragraf 5 er kongens person hellig. Han kan ikke lastes, eller anklages, står der. Udtrykket ”kongen” skal forstås som ”kongen og medlemmer af kongehuset”.

Marius Borg Høiby, 27, har ingen royal titel og er i modsætning til sine yngre søskende, prinsesse Ingrid og prins Sverre Magnus, ikke medlem af det norske kongehus. Derfor risikerer han at havne bag tremmer.
Marius Borg Høiby, 27, har ingen royal titel og er i modsætning til sine yngre søskende, prinsesse Ingrid og prins Sverre Magnus, ikke medlem af det norske kongehus. Derfor risikerer han at havne bag tremmer.
 Foto: Andreas Fadum

Det betyder, at kongen og medlemmer af kongehuset ikke kan retsforfølges og på det punkt er lovgivningen meget lig den danske. Men Marius Borg Høiby er som søn af den tidligere straffede Morten Borg ikke medlem af kongehuset, og dermed er han heller ikke beskyttet af immunitet.

– Grev Nikolai og grev Felix er ikke medlemmer af kongehuset og derfor kan de i lighed med Marius retsforfølges.

– Deres fætter kronprins Christian er derimod beskyttet af sin immunitet i henhold til grundloven, og derfor ville han ikke kunne retsforfølges, hvis han havde opført sig som Marius Borg Høiby, forklarer Hans Engell, som understreger, at han ikke kender den norske lovgivning i detaljer, men at Danmark og Norge på det punkt ligner hinanden meget.

Heldigvis er Danmarks kronprins et dydsmønster, når det kommer til at opføre sig ordentligt.

– Hvis kronprins Christian havde begået noget ulovligt, ville man nok ordne det internt i kongefamilien. Det vil sige, at kong Frederik ville tage affære.

– Lidt ligesom dronning Margrethe og prins Henrik gjorde det, da Frederik og Joachim som helt unge var i Sydfrankrig og kørte galt, siger Hans Engell.

Margrethe og  Henrik  klarede paragrafferne i 1988, da Frederik og  Joachim   kørte uansvarligt og smadrede bilen i Sydfrankrig. Brødrene måtte stå skoleret overfor pressen.
Margrethe og Henrik klarede paragrafferne i 1988, da Frederik og Joachim kørte uansvarligt og smadrede bilen i Sydfrankrig. Brødrene måtte stå skoleret overfor pressen.
 Foto: Egon Engmann

Alvorlig snak

Frederik blev ved ulykken i 1988 slynget ud gennem bagruden på sin Peugeot 205. De royale brødre blev af deres forældre tvunget til at stille op til et pressemøde, hvor de brødebetyngede måtte forklare sig.

27-årige Marius Borg Høiby har uden tvivl haft en alvorlig snak med sin mor og sin bonusfar kronprins Haakon. Marius har sit eget lille hus på deres landsted Skaugum, og kronprinsparret har formentlig stillet krav til ham, hvis han skulle have lov til at blive boende; bl.a. at han offentligt siger undskyld og beklager, hvilket skete onsdag i sidste uge, samt at han behandles for sit spiritus- og kokainmisbrug.

Eftersom politiet allerede har sigtet Marius Høiby for vold og hærværk, venter der også et retsligt efterspil. Hvis han bliver dømt, risikerer han fængsel i op til et år – en straf han er villig til at tage, hvis man skal tro den pressemeddelelse, han har sendt ud.

Havde Marius’ bonusfar kronprins Haakon været hans biologiske far, så ville fængsel ikke komme på tale. Så ville han som sine yngre søskende være en officiel del af Kongehuset. Dermed havde grundloven sikret ham immunitet. Og så var sagen blevet ordnet internt i kongehuset – formentlig af kong Harald eller kronprins Haakon.

Med et snuptag fjernede farmor Margrethe børnebørnene Nikolai s og Felix’ prinsetitler. Da de ikke er en del af Kongehuset, har de ingen kongelig immunitet og kan straffes for lovbrud.
Med et snuptag fjernede farmor Margrethe børnebørnene Nikolai s og Felix’ prinsetitler. Da de ikke er en del af Kongehuset, har de ingen kongelig immunitet og kan straffes for lovbrud.
 Foto: Hanne Juul

Hans Engell er overbevist om, at hvis skandalen blev overført til danske forhold, så ville den have udløst en kæmpestor politisk debat om kongehusets rolle.

Men en tur i retten bliver der ikke tale om, hvis man kan skrive ”Medlem af Kongehuset” på visitkortet. Hverken i Danmark eller i Norge.

– Det er en meget alvorligt sag. Jeg tror, vores egen dronning Margrethe er ked af det på dronning Sonja og kong Haralds vegne, lyder det fra  Hans Engell .
– Det er en meget alvorligt sag. Jeg tror, vores egen dronning Margrethe er ked af det på dronning Sonja og kong Haralds vegne, lyder det fra Hans Engell .
 Foto: Martin Høien

Sponsoreret indhold