Kongelige12. november 2023

Daisys drøm: Nu tør hun samle familien til jul

En dronning i topform og med fornyet energi kan se tilbage på et fantastisk år. Smerterne forsvandt, og familiestriden er glemt
Stokken har i mange år været en trofast støtte for dronningen, men efter hun i februar blev opereret i ryggen og stoppede med at ryge, så kan hun stille den til side.
Stokken har i mange år været en trofast støtte for dronningen, men efter hun i februar blev opereret i ryggen og stoppede med at ryge, så kan hun stille den til side.
 Foto: Hanne Juul

SE BILLEDERNE: Joachim og Marie køber hus i Vedbæk

Dronningens rygsmerter forsvandt ved en operation i begyndelsen af 2023. Og samtidig var det som om, at de kongelige familiesmerter også langsomt ebbede ud.

I hvert fald ser det ud til, at knasterne nu er filet så godt ned, at dronningen tør drømme om, at alle hele den pukkelryggede vil indfinde sig i Aarhus juleaften.

– Jeg regner med, at familien er samlet på Marselisborg, svarede regenten, da hun i sidste uge blev spurgt, hvordan hun skulle fejre julen i år.

Det står i skærende kontrast til 2022, hvor hun måtte undvære sine otte børnebørn, to sønner og to svigerdøtre. Dronningen tog som vanligt til slottet i Aarhus, men den højhellige aften blev fejret på Djursland med lillesøster Benedikte.

Der var med andre ord iskold luft i kongefamilien, efter Margrethe valgte at fratage Joachims børn deres prinse- og prinsessetitler.

2022 var et smertens år for Margrethe, hvor det var svært at finde en grimasse, der kunne passe
2022 var et smertens år for Margrethe, hvor det var svært at finde en grimasse, der kunne passe. Hun døjede ikke kun med rygsmerter, men også med en kongelig familie, der var splittet i atomer.
 Foto: Hanne Juul

Isen tøede op

Da vinteren gik på held, tøede stemning langsomt op, samtidig med dronningens smerter var på tilbagetog.

Daisy blev opereret i ryggen i februar, og hun lagde også cigaretterne på hylden. Og genoptræningen gik lynhurtig.

Få måneder senere. Helt præcis 16. april, på sin 83-års fødselsdag, var Margrethe atter tilbage på jobbet som Danmarks regent.

Det skete på Amalienborgs balkon, hvor hun storsmilende vinkede til de mange danskere, der fejrede hendes store dag.

Ved sin side havde hun familien. Og at tyde ud fra smilet på Margrethes læber var det en lettelse at stridighederne var ved at ebbe ud.

En storsmilende farmor afslørede forleden, at det er hendes drøm at samle alle sine børn og børnebørn til jul på Marselisborg slot i Aarhus. Akkurat som hun gjorde på Amalienborg, da hun i april fyldte 83 år.
En storsmilende farmor afslørede forleden, at det er hendes drøm at samle alle sine børn og børnebørn til jul på Marselisborg slot i Aarhus. Akkurat som hun gjorde på Amalienborg, da hun i april fyldte 83 år.
 Foto: Hanne Juul

2023 har på alle måder været et lettelsens år med mange skønne begivenheder i de royale gemakker.

– Det har været et travlt år heldigvis. Og det er jo dejligt, sagde dronningen til pressen i sidste uge.

Humøret var i top, og dronningen fortalte livligt om alle de skønne ting, 2023 havde budt på, og det hun så frem til i de sidste vintermåneder.

Hun følte, at hun havde fået fornyet energi og atter var i topform efter sin rygoperation.

– Det kan De spørge andre om, men det tror jeg nok, grinede dronningen til SE og HØR.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-11-07/kna05845.jpg
 Foto: Kongehuset ©,Keld Navntoft

Årets højdepunkt

Det er ikke kun prins Christian, der ser tilbage på 15. oktober med stor glæde. Hans farmor, som var vært på hans 18-års fødselsdag, er også høj på oplevelsen.

– Vi havde den store glæde at fejre prins Christians fødselsdag her for lidt over en uge siden. Det var et af årets højdepunkter, det er der ingen tvivl om, jublede dronningen til pressemødet på Tivoli-balletten ”Snedronningen”.

– Det var en dejlig oplevelse. Det var mit indtryk, at folk havde en god aften, og det forløb meget fint. Det var virkelig festligt.

Unge valg

Selv om Margrethe var vært på dagen, så havde hun tænkt barnebarnets drømme ind, da hun valgte, at Benjamin Hav og familien skulle optræde.

– Jeg vidste, at det ville falde i god jord, lød ordene.

Hun gav Christian en elefantorden, og så fik han et lille forskud på arven.

– Jeg har også givet ham nogle andre ting, som har tilhørt hans farfar, altså prins Henrik, afslørede regenten.

Sponsoreret indhold