Kongelige12. maj 2023 (opd. 12. maj 2023)

Chris Dion fra "Paradise Hotel" blev hyldet af dronningen

Realitydeltageren fik torsdag en helt særlig hyldest af hendes majestæt
Der er tradition for, at hendes majestæt hilser på medaljemodtagerne til Håndværkernes Medaljeoverrækkelse. 
Der er tradition for, at hendes majestæt hilser på medaljemodtagerne til Håndværkernes Medaljeoverrækkelse.
 Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Chris Dion medvirkede i 2021 i den 18. sæson af "Paradise Hotel".

Her gjorde han særligt indryk, da han på skærmen sprang ud som transkønnet.

Men siden programmet er Chris Dion mere eller mindre trådt ud af rampelyset og har i stedet forfulgt sin karriere som bygningsmaler.

Og tirsdag modtog han en helt særlig pris.

Hvert år bliver der uddelt medaljer til dygtige håndværker-lærlinge til Håndværkernes Medaljeoverrækkelse, og der er tradition for, at dronning Margrethe overværer medaljeoverrækkelsen og hilser på medaljemodtagerne.

Her fik Chris Dion både hilst på dronningen og overrakt en bronzemedalje for sin svendeprøve.

Chris Dion modtog en bronzemedalje til Håndværkernes Medaljeoverrækkelse. 
Chris Dion modtog en bronzemedalje til Håndværkernes Medaljeoverrækkelse.
 Foto: Instagram

Til SE og HØR fortæller han, at oplevelsen var helt fantastisk på trods af, at nerverne bankede på.

- Det var en helt utrolig oplevelse, som jeg er meget beæret over, at få lov til at opleve. At blive hyldet af dronningen, synes jeg personligt er noget helt ubeskriveligt og enormt flot, at dronningen tager sig tid til at anerkende vores arbejde som håndværkere.

- Og jeg ville da lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke var en lille smule nervøs til arrangementet. Men alt i alt er jeg utrolig taknemlig for oplevelsen, og endda være så heldig at få lov til at dele den med min skønne kæreste og ikke mindst min bedste veninde, der altid står ved min side.

Det tyder på, at alting kører på skinner for den tidligere reality-deltager. Sidste år kunne han nemlig fortælle, at han har fundet kærligheden.

Sponsoreret indhold