Kongelige6. januar 2023

Carl Gustaf svarer på kritikken: - Jeg er stolt af min datter

Den svenske konge tager bladet for munden efter at være beskyldt for at få imod ligestilling
Kong Carl Gustaf har ifølge skandalebogen haft et forhold til smukke Camilla Henemark igennem mere end 1 år
Kong Carl Gustaf forklarer nu sine udtalelser, der fik ham i strid modvind.
 Foto: All Over

Den svenske Carl Gustaf startede det nye år ud med en rask shitstorm.

Det, der udløste uvejret, var kongens kontroversielle udtalelse i dokumentaren ”Sveriges sista kungar”.

I dokumentaren lufter regenten sin utilfredshed med den grundlovsændring, der i 1980 trådte i kraft og gjorde hans ældste datter Victoria til tronarving og dermed snød Carl Philip for tronen.

- At have love, der fungerer med tilbagevirkende kraft, er ikke klogt – det mener jeg stadig. Min søn prins Carl Philip blev født og pludselig ændrer man loven, så han mistede det hele. Det er meget mærkeligt, synes jeg, lød det ifølge SVT fra Carl Gustaf.

Den udtalelse vakte naturligvis furore, og Carl Gustaf blev anklaget for ikke at gå ind for ligestilling.

Nu kommer han imidlertid med endnu en udtalelse på kongehusets officielle Facebookprofil i kølvandet på shitstormen.

Carl Gustaf er umådelig stolt af sin datter Victoria og støtter hende fuldstændig som tronfølger.
Carl Gustaf er umådelig stolt af sin datter Victoria og støtter hende fuldstændig som tronfølger.
 Foto: Ritzau Scanpix

Her gør han det klart, at han bakker 100 pct. op om sin datter Victoria som kommende regent.

- Det har smertet mig dybt, når jeg efterfølgende har hørt kommentarer, der hævder, at jeg ikke ville stå bag min datter, kronprinsesse Victoria, som Sveriges tronfølger.

- Jeg vil derfor gøre det klart, at mine svar i interviewet ikke skal tolkes som kritik af den kvindelige tronfølge eller af kronprinsesse Victoria, understreger han i opslaget.

Han skriver desuden, at kronprinsessen er et stort aktiv for det svenske kongehus, og at han er stolt af både hende og den utrættelige arbejdsindsats, hun yder for sit land.

Carl Gustaf har tidligere udtalt, at han mente, grundlovsændringen først skulle træde i kraft ved næste generation, så ingen skulle fratages sine titler.

Sponsoreret indhold