Kongelige10. marts 2020

Camilla bliver ikke dronning, når prins Charles bliver konge

Prins Charles har ventet længe på at overtage kronen fra dronning Elizabeth, men når det endelig sker, skal Camilla ikke forvente at blive kaldt dronning
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/camilla-charles.jpg
 Foto: MEGA

Prins Charles har ventet længe på at få lov til at overtage tronen fra sin mor, dronning Elizabeth, og nu har det britiske kongehus slået fast, hvad hans kone, Camilla, vil blive kaldt den dag, Charles bliver konge.

Når den 71-årige Charles en dag arver tronen, vil den 72-årige Camilla, der har titlen hertuginde af Cornwall, ikke kunne se frem til at blive kaldt dronning af England.

I stedet vil hun få titlen H.K.H. prinsesse kosort, Clarence House.

- Intentionen er, at hertuginden vil blive kendt som prinsesse konsort, når prinsen overtager tronen, siger en talsperson for det royale par til The Times.

- Det blev annonceret omkring brylluppet, og det er absolut ikke blevet ændret siden.

Det er normal kotyme, at den regerende konges kone vil få titlen dronning konsort, men fordi Charles har været gift to gange, vil Camilla altså ikke få den titel.

Prins Charles og Camilla blev gift i 2005. Camilla er Charles' anden kone. Han var tidligere gift med prinsesse Diana fra 1981-1996.

Når prins William overtager tronen, vil Kate Middleton blive kaldt H.K.H dronning konsort.

Sponsoreret indhold