Kongelige29. januar 2021

Blev forbudt af dronning Elizabeth: Nu er dokumentar om kongehuset lækket på YouTube

Tilbage i 1972 forbød dronning Elizabeth en dokumentar om hendes familie, fordi den fremstillede kongehuset "discount-agtigt" - nu er den dog blevet lækket på YouTube
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2021-01-29_kl._09.09.24.png
 Foto: YouTube

I tredje sæson af Netflix-serien "The Crown" ser man, hvordan det britiske kongehus i et forsøg på at blive mere folkelige og populære går med til at optage en dokumentar, hvor man kommer helt tæt på den royale familie.

I dokumentaren, som oprindeligt blev sendt i 1969, ser man blandt andet prins Charles stå på vandski i bar overkrop og dronning Elizabeth købe en is til sin søn Edward.

Den 110 minutter lange dokumentar er dog så akavet, at dronning Elizabeth i 1972 forbyder BBC nogensinde at sende den igen.

Nu skriver Telegraph, at dokumentaren - 50 år senere - er blevet lækket på YouTube.

- Dette er en sag for BBC. Vi udøver altid vores copyright, hvor vi kan. Fra tid til anden dukker ting op på internettet, som ikke burde være der. Vi går ud fra, det bliver taget ned, fortæller en royal kilde til mediet.

Efterfølgende er dokumentaren da også blevet fjernet fra YouTube, så royale fans må ærgre sig over, at de ikke fik et "forbudt" indblik i de royale gemakker.

Sponsoreret indhold