Kongelige3 timer siden

Billede afslører: Skandaleombruste prins Andrew deltog i begravelsen

Prins Andrew, der blev persona non grata i forbindelse med sin rolle i Jeffrey Epstein-sagen, deltog i tirsdagens begravelse af hertuginden af Kent
Bag prins William og hertuginde Kate ses prins Andrew.
Bag prins William og hertuginde Kate ses prins Andrew.
 Foto: Joanna Chan/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Alt om prins Andrew-sagen: Største skandale nogensinde

I 2019 måtte han trække sig tilbage fra de kongelige pligter, og tre år senere, i januar 2022, blev han desuden frataget sine militære titler og kongelige protektioner.

Men 65-årige prins Andrew er tilsyneladende ikke helt ude i kulden, når det kommer til det britiske kongehus. I hvert fald deltog skandaleprinsen i tirsdagens begravelse af hertuginden af Kent.

Kong Charles og prins Andrew havde også tid til grin under tirsdagens begravelse.
Kong Charles og prins Andrew havde også tid til grin under tirsdagens begravelse.
 Foto: Aaron Chown/AFP/Ritzau Scanpix

Billeder fra Westminster Cathedral viser, at prins Andrew fulgtes med både kong Charles og prins William og hertuginde Kate til dagens begravelse. Billeder viser ham også i en munter stund sammen med 76-årige kong Charles.

Hertuginden af Kent, der er født Katharine Lucy Mary Worsley, sov stille ind i en alder af 92 år 4. september.

Hertuginden af Kent, der er født Katharine Lucy Mary Worsley, sov stille ind i en alder af 92 år 4. september.
Hertuginden af Kent, der er født Katharine Lucy Mary Worsley, sov stille ind i en alder af 92 år 4. september.
 Foto: Aaron Chown/AFP/Ritzau Scanpix

Skandalen omkring prins Andrew tog for alvor fart, da det kom frem, at han havde haft et nært forhold til den amerikanske finansmand – og dømte sexforbryder – Jeffrey Epstein.

Efterfølgende eskalerede skandalen, da en kvinde ved navn Virginia Giuffre anklagede prins Andrew for at have tvunget hende til sex, da hun var blot 17 år gammel.

Prins Andrew bag Kate og William.
Prins Andrew bag Kate og William.
 Foto: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix

Prins Andrew afviste pure de alvorlige anklager. I 2022 endte sagen med et forlig mellem de to parter.

Skandalen endte dog alligevel med katastrofale konsekvenser for prinsen. I 2019 trak han sig således tilbage fra de kongelige pligter, ligesom han i 2022 blev frataget sine militære titler og kongelige protektioner.

Prins Andrew-sagen er en af de mest alvorlige skandaler i det britiske kongehus i nyere tid.

Sponsoreret indhold