Kongelige22. januar 2024 (opd. 1. februar 2024)

Bemærkede du detaljen? Prinsesse Josephine hyldede familien med særligt smykke

Det var ikke kun prinsesse Josephines tøj som fik opmærksomhed. Det gjorde smykkerne også, og her bar hun et helt særligt smykke for at hylde familien
Smilet var fundet frem hos prinsesse Josephine, som både havde fået inspiration fra mor og storesøster, da hun skulle finde tøjet og smykkerne til søndagens festgudstjeneste i Aarhus Domkirke.
Smilet var fundet frem hos prinsesse Josephine, som både havde fået inspiration fra mor og storesøster, da hun skulle finde tøjet og smykkerne til søndagens festgudstjeneste i Aarhus Domkirke.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Se billederne fra Aarhus: Her bliver kong Frederik dybt berørt

Søndag var der festgudstjeneste i Aarhus Domkirke med fint besøg fra den kongelige familie.

Her var spandevis af mennesker troppet op for at få et glimt af Danmarks nye kongepar.

Efterfølgende var det dog også prinsesse Josephines tøjvalg som løb med lidt af opmærksomheden.

Hun bar nemlig søndag en jakke, som mor Mary bar i 2021 til et helt særligt arrangement.

Det var dog ikke kun dronning Mary som var en del af prinsesse Josephines outfit.

For da hun skulle en tur i smykkeskrinet havde hun valgt en helt særlig ring, som kun kan være en hyldest til hele familien.

På prinsessens højre hånd bar hun på ringfingeren en guldring med ordet ”FAM”.

Man kan lige skimte ordet "FAM" på prinsesse Josephines guldring.
Man kan lige skimte ordet "FAM" på prinsesse Josephines guldring.
 Foto: Hanne Juul

En ring fra Maria Black, og som på Maria Blacks officielle hjemmeside beskrives som ”den bedste påskønnelses- eller venskabsring til dem du kalder din familie!”

For ”FAM” er selvfølgelig en forkortelse af familie.

Og måske er det at hylde familien bare en ting som går igen i familien.

Det kan nemlig tænkes, at prinsesse Josephine har fået inspiration fra storesøster Isabella.

Da prinsesse Isabella fyldte 16 år delte kongehuset nemlig nye billeder af den danske prinsesse, og her bar hun en anden Maria Black-ring.

Her var det dog ringen med teksten ”MOM”, som altså må anses som at være lidt af en hyldest dengang fra prinsesse Isabella til dronning Mary.

Sponsoreret indhold