Kongelige9. januar 2024

Bekræfter: Disse kongehuse deltager ikke i tronskiftet

Det bliver hverken med deltagelse fra det svenske eller britiske kongehuset, når der søndag er tronskifte
Svenske Kong Carl Gustav og dronning Silva møder ikke op, når kronprins Frederik søndag bliver konge. 
Svenske Kong Carl Gustav og dronning Silvia møder ikke op, når kronprins Frederik søndag bliver konge.
 Foto: Hanne Juul

Dronningen og den kommende konges europæiske venner vil ikke besøge Danmark i forbindelse med det danske tronskifte.

Sådan lyder det fra det svenske kongehus, det belgiske kongehus, det hollandske kongehus og Buckingham Palace, der alle oplyser til Ritzau, at de kongelige familier ikke vil deltage den kommende weekend.

Der har endnu ikke været nogen oplysninger om eventuel gæsteliste til de forskellige programpunkter ved tronskiftet på søndag.

Det norske kongehus henviser til Danmarks kongehus, som ikke har nogen kommentarer til, hvorvidt europæiske kongehuse deltager eller ikke deltager.

Søndagens program begynder med, at både kronprinsparret og dronningen forlader Amalienborg i hvert deres køretøj.

Kronprinsparret bliver kørt i bil, mens dronningen skal eskorteres i karet.

Det sker cirka en halv time før tronskiftet på Christiansborg.

Herefter deltager dronningen, kronprinsen og prins Christian sammen med regeringen i et møde i Statsrådet.

Selve tronskiftet indtræder officielt under dette møde, i det øjeblik dronningen har underskrevet en erklæring om sin abdikation.

Klokken halv to om eftermiddagen vil det nytiltrådte kongepar afholde sin første kur for "særligt indbudte" på Christiansborg Slot. Hvem der er tale om, vil det danske kongehus ikke svare på.

En halv time senere træder kong Frederik ud på balkonen og siger sine første ord til befolkningen som konge.

Det kan godt være, at den britiske og den svenske og kongefamilie ikke deltager i tronskiftet søndag. Men meget tyder på, at der til gengæld er mange af danskerne, der ønsker at tage del i dagen.

Molslinjen melder om 25 procent flere bookinger på færgeoverfarten mellem Jylland og Sjælland forud for tronskiftet i hovedstaden på søndag.

Hos DSB er der også rift om billetterne mellem landsdelene forud for weekendens store begivenhed.

Sponsoreret indhold