Kongelige12. januar 2023
Bekræfter: De skal med til Kong Konstantins begravelse
Nu bekræfter kongehuset, at tre medlemmer deltager i begravelsen af Kong Konstantin

Kronprinsesse Mary deltager ikke i begravelsen.
Foto: Hanne JuulDet danske kongehus har via sin offentlige kalender nu svaret på, hvilke medlemmer der kommer til at deltage i begravelsen for den nyligt afdøde Kong Konstantin af Grækenland.
Ifølge kalenderen, der kan ses på kongehusets hjemmeside, deltager Dronning Margrethe, kronprins Frederik og prinsesse Benedikte i begravelsen i Grækenland.
Kong Konstantin døde 10. januar og skal 16. januar begraves som privat borger. Det kom frem i går.
Den tidligere konge modtager altså ikke en statsmandsbegravelse.
Ekskong Konstantin døde ifølge græske medier af et slagtilfælde i sit hjem i Grækenland tirsdag i en alder af 82 år.
Han var gift med dronning Margrethes lillesøster Anne-Marie.