Kongelige6. juli 2023

Babylykke i britisk kongehus: Prinsesse Kates bror skal være far

Prinsesse Kates bror og svigerinde - James Middleton og Alizée Thevenet - afslører, at de skal være forældre
Alizée Thevenet og James Middleton skal være forældre
James Middleton og Alizée Thevenet skal være forældre for første gang.
 Foto: Ritzau Scanpix

Året begyndte hårdt, men slutter lykkeligt for prinsesse Kates bror og svigerinde.

Parret venter nemlig en lille baby.

Det afslører prinsesse Kates bror, James Middleton, på instagram.

Her har han delt et billede af sin hustru, Alizée Thevenet, der stolt og lykkelig viser sin voksende babybule frem.

Britain's William, Prince of Wales and Catherine, Princess of Wales visit Northern Ireland, October 6, 2022. Tim Rooke/Pool via REUTERS
Prinsesse Kates bror skal være far for første gang. Her ses prinsessen sammen med sin mand, prins William.
 Foto: Ritzau Scanpix

Den lille ny er parrets første, og den kommende familieforøgelse kommer efter en svær tid for parret. I begyndelsen af året mistede de således deres elskede hund Ella.

- Det var en meget svær start på året efter at have mistet min elskede Ella, men vi slutter året med den mest dyrebare lille tilføjelse til vores voksende familie, skriver den kommende far i sit instagramopslag og tilføjer:

- Vi kunne ikke være mere begejstrede.

Parret har ikke afsløret, hvornår den lille ny kommer – eller om det bliver en lille pige eller en lille dreng.

Alizée Thevenet og James Middleton blev gift i 2021 i Frankrig.

Sponsoreret indhold