Kongelige17. oktober 2023

Anne-Sofie "Askepot" Tørnsø Olesen går verden rundt: - Jeg er lettet

18-årige Anne-Sofie Tørnsø Olesen var nervøs for, at hendes "Askepot"-gimmick ville træde folk over tæerne. I stedet er historien gået verden rundt
18-årige Anne-Sofie har rakt ud til Kongehuset efter gårsdagens stiletefterlysning.
18-årige Anne-Sofie har rakt ud til Kongehuset efter gårsdagens stiletefterlysning.
 Foto: Aller Media

- Det er helt vildt. Historien er nået både til Frankrig, Spanien, England, USA – ja, hele verden nærmest, siger hun til SE og HØR.

”Aftenshowet” sendte da også bud efter hende i aftes, og i morges startede dagen i ”Go’ Morgen Danmark”, hvor den danske Askepot skulle fortælle om sin lille genistreg.

- Jeg er så lettet over og glad for, at det blev modtaget så godt. Der sker så meget skidt i verden, så jeg ville bare frembringe et smil på folks læber, forklarer hun.

Selv om ”Askepot”s identitet er blevet afsløret, har Kongehuset ikke rakt ud til Anne-Sofie, men den handlekraftige gymnasieelev har til gengæld sendt en mail til den kongelige kommunikationsafdeling for at aftale nærmere om, hvad der skal ske med den meget omtalte sko.

Hun har dog ikke fået svar endnu.

- Jeg håber, de beholder den, for det ville være et sjovt minde. Jeg behøver ikke få den tilbage, for jeg synes, det er sjovt kun at have den ene.

Anne-Sofie understreger, at hun ikke efterlod skoen i håb om at få lov at møde prins Christian igen.

- Det var ikke det, der var bagtanken, men nu når det har været så meget i medierne, kunne det da være sjovt.

Sponsoreret indhold