Aldrig sket før: Dronning Margrethe blev fragtet til Pantomimeteateret i golfvogn
Dronning Margrethe eskorteret til Pantomimeteateret i golfvogn
Der er en første gang for al ting.
Og de står i kø for dronning Margrethe i øjeblikket. For nylig kom det frem, at majestæten havde kastet sig ud i sit første rygestop, siden hun satte ild til sin første cigaret som 17-årig.
Efter den omfattende rygoperation i slutningen af februar har Daisy tilføjet en stok til samlingen af accessories.
Og da hun ankom til premieren på ”Den standhaftige tinsoldat” i Tivolis Pantomimeteateret lørdag, gjorde hun ifølge endnu en ting for allerførste gang.
Da hun trådte ud af kronebilen, holdt en golfvogn således klar.
Ombord steg Margrethe, og den lille vogn fragtede hende således hen til Pantomimeteateret, hvor den store balletforestilling løb af stablen.
Til Billed-Bladet fortæller Tivolis pressechef Torben Plank, at det er første gang, det royale overhoved bliver kørt til Tivoli-premiere i en golfvogn.
Det er dronningen, der har stået for scenografien til H.C. Andersen-klassikeren, som James Price har komponeret musikken til, skriver ugebladet.
Du kan se billederne af Margrethe øverst i artiklen.