Kongelige30. april 2024

Afsløret: Denne prinsesse drømmer om at være med i "Vild med dans"

Producerne får muligvis et royalt navn i hatten, når der skal castes til næste sæson af det populære danseprogram
Prinsesse Anne, klædt i rødt, ses her med kong Charles og dronning Camilla.
Prinsesse Anne, klædt i rødt, ses her med kong Charles og dronning Camilla.
 Foto: Andy Buchanan/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Prins Gustav og prinsesse Carina er blevet forældre igen

I Danmark har "Vild med dans" netop rundet 20 sæsoner, og dansehittet er stadig voldsomt populært.

Og også i Storbritannien nyder programmet, der hedder "Strictly Come Dancing", stor popularitet – i sådan en grad, at programmet også har royale fans.

Og nu afslører "Strictly Come Dancing"-danseren Nadiya Bychkova, at der er et fremtrædende medlem af den britiske kongefamilie, der er vild efter at indtage det famøse tv-dansegulv.

Til The Sun fortæller danseren, at hun sidste måned mødte prinsesse Anne, 73, i balletten, og her faldt snakken på "Strictly Come Dancing":

– Hun er fan af "Strictly", og hun vil gerne være med i programmet – det fortalte hun mig, fortæller Nadiya Bychkova til mediet.

– Jeg tror, hun ville være god – der er meget personlighed dér, er der ikke?, lyder dommen om en mulig royal deltagelse.

Danseren går da endda så langt som til at sige, at hun vil lægge et godt ord om prinsesse Anne ind hos showets producere – så bliver det spændende at se, om der næste sæson kommer til at være dans med diademer.

Sponsoreret indhold