Kongelige8. maj 2019

Afslører navnet

Prins Harry og hertuginde Meghan har fundet et navn til deres nyfødte søn. Det afslører de på deres Instagram
https://imgix.seoghoer.dk/mega414268_001.jpg
 Foto: MEGA

Meghan Markle og prins Harry blev forældre til en lille prins, som vejede 3.260 gram, da han kom til verden klokken 05:26 mandag morgen.

Nu løfter parret sløret for, hvad deres lille guldklump skal hedde.

Det fulde navn bliver Archie Harrison Mountbatten-Windsor.

Det fortæller parret på deres profil på instagram, hvor der også står, at Archie også har mødt sin oldemor.

"Hertugen og hertuginden af Sussex er glade for at kunne offentliggøre deres førstefødte barn, Archie Harrison Mountbatten-Windsor. Denne eftermiddag introducerede deres kongelige højheder hendes majestæt dronningen for hendes ottende oldebarn ved Windsor Castle," står der i opslaget.

Se opslaget nedenunder:

Det britiske kongehus er ligesom det danske meget hemmelighedsfulde, når det kommer til nye medlemmer i de prominente familier.

Harry mødte pressen nogle timer efter fødslen, hvor han udtalte sig om barnets navn, der på det tidspunkt ikke var kendt for offentligheden.

- Vi tænker stadig over navne. Babyen kom en lille smule senere end forventet, så vi har haft tid til at tænke over det, men ja. Det er næste skridt, lød det fra den stolte far.

Sponsoreret indhold