Kongelige23. maj 2024

Åh åh! Arrangør bag Royal Run taget i svipser

Det gik bestemt ikke som planlagt, da der skulle ryddes op efter årets Royal Run
Kong Frederik var i højt humør - og med god grund. Igen i år var Royal Run populært.
Kongehuset har ikke ønsket at kommentere sagen.
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Det fik kongefamilien til aftensmad efter Royal Run

Kong Frederik er ikke bange for at slå sig op som klima-konge.

I forbindelse med tronskiftet har han ad flere omgange udtalt, at han sammen med dronning Mary vil engagere sig i den grønne omstilling.

Og derfor var det da også passende, at der under årets Royal Run var tænkt på affaldssorteringen. Her var der nemlig disket op med skraldespande til samtlige slags affald.

Men da løbet var ovre, og skraldebilerne kom for at rydde op, så endte al skraldet i den samme container.

Det skriver Ekstra Bladet, som samtidig fortæller, at arrangørerne bag Royal Run, atletik-klubben Sparta, alene tager skylden på sig.

Eventchef hos Sparta, Dorte Vibjerg, forklarer til mediet, at deres skiltning ikke har været god nok, hvilket resulterede i, at affaldet blev til en stor pærevælling.

- Her må vi tage den på os og sige, at den skiltning og bemanding, vi havde lavet, ikke har været god nok. Det, der sker, er, at når der kommer mange mennesker forbi, så ser de ikke markeringerne på skraldespandene, og om aftenen må vi bare konstatere, at det hele bare er blandet for meget sammen, og vi må derfor afmelde flere skraldebiler, fordi det hele er restaffald.

Ifølge Ekstra Bladet har hverken kongehuset eller Royal Run ønsket at kommentere sagen.

Royal Run løb af stablen mandag, og du kan se alle billederne fra løbet herunder.

Royal Run 2024

Sponsoreret indhold