Krimi24. september 2020

Kobe Bryants enke raser: Delte grafiske billeder fra ulykken

Kobe Bryants enke sagsøger nu Los Angeles County Sheriff’s Department for at have delte billeder af det helikopterstyrt som hendes mand og deres datter i januar omkom i
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega594516_001.jpg
 Foto: MEGA

Basketball-legenden Kobe Bryant og hans datter Gianna mistede i januar livet, da deres helikopter styrtede ned.

Efterladt en sørgende kone og mor, der ifølge hendes advokat brød fuldstændigt sammen, da hun fandt ud af, at offentligheden har modtaget meget grafiske billeder, som det er blevet beskrevet, af ulykkesstedet.

Derfor har enken nu valgt at sagsøge de ansvarlige, der ifølge Vanessa Bryant har gjort sig skyldige i tjenesteforsømmelse, krænkelse af privatlivets fred og bevidst opførelse af følelsesmæssige plager.

Sherif Alex Vilanueva har tidligere oplyst til medierne, at otte betjente den skæbnesvangre dag tog deres telefoner op og tog billeder af ulykkesstedet.

Han beordrede efterfølgende at billederne skulle slettes.

Vanessa Bryant havde ifølge CNN fået besked, om at politiet havde sikret ulykkesstedet. Men det mener hun altså nu var løgn.

  • - I virkeligheden var der ikke mindre end otte betjente, der på stedet tog billeder af de døde børn, forældre og trænere, står der i søgsmålet.

  • - Som departementet senere indrømmede, var der ingen efterforskningsgrundlag for, at betjentene skulle tage billederne. I stedet tog de dem til egne, personlige formål, står der videre.

Ifølge Los Angeles Times klagede Vanessa Bryant tre dage efter ulykken.

Det er tidligere kommet frem, at en af betjentene skulle have vist de grusomme billeder til andre mennesker på en bar.

Det har en lokal bartender fortalt.

Angiveligt stod det på i en hel måned. Det var først, da historien kom i medierne, at betjentene fik besked på at slette billederne.

Der arbejdes nu på en lov i Californien, der gør det strafbart for politi, brandvæsen og ambulancepersonale at tage uautoriserede billeder fra gernings- og ulykkessteder.

Det er ikke første gang, at Vanessa Bryant sender et søgsmål afsted i forbindelse med sin mands tragiske død.

I februar sagsøgte hun Islands Express Holding og Island Express Helicopters.

To andre efterladte valgte et par måneder senere at bakke op om søgsmål.

Kobe Bryant blev 41 år, mens hans datter blev bare 14.

Sponsoreret indhold