Kendte29. juli 2021

ZZ Top-bassist Dusty Hill er død

Rocklegenden døde tirsdag 72 år gammel
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dustyhill.jpg
 Foto: MEGA

Bassisten fra det legendariske blues-rock band ZZ Top, Dusty Hill, er tirsdag gået bort 72 år gammel.

Det skriver Rolling Stone.

Dusty Hills repræsentanter bekræfter dødsfaldet overfor magasinet, men har ikke oplyst nogen konkret dødsårsag.

- Vi er kede af at høre, at vores kompagnon, Dusty Hill, er gået bort, mens han sov i sit hjem i Housten Texas, lyder det fra de to andre medlemmer af ZZ Top Billy Gibbons og Frank Beard i en udtalelse.

- Vi, sammen med ZZ Top-fans over hele verden, vil savne din standhaftige tilstedeværelse, din godhed og din evige dedikation til fundamentet for "the Top". Du bliver savnet meget, amigo, lyder det i udtalelsen.

Dusty Hill var ikke den originale bassist i ZZ Top. Han sluttede sig til bandet, kort før de udgav debuten "ZZ Top's First Album" i 1971.

Siden har bandet lavet flere albums og været på adskillige turnéer uden udskiftning i bandet, hvilket gør det til et af de mest stabile bands i rockens historie.

Sponsoreret indhold