Kendte17. december 2022

Zendayas forældrekøb

Det er nemt at være gavmild, når man har millioner af dollars på bankbogen som den amerikanske sanger og skuespiller
Kazembe Ajamu Coleman og Zendaya
Zendaya Maree Stoermer Coleman, 26, har gjort en god gerning og foræret sin far, Kazembe Ajamu Coleman, denne perle af et hus.
 Foto: Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Sådan bor Anna Kendrick

Alt er anderledes i Hollywood – også når der kommer til forældrekøb.

Hvor det hjemme i Danmark er den ældre generation, der hjælper børnene med at komme ind på boligmarkedet, så er det helt anderledes i filmbyen.

I hvert fald har den amerikanske sanger og skuespiller Zendaya, kendt fra blandt andet “Euphoria”, “Dune” og “Spider- Man” lige foræret sin far, Kazembe Ajamu Coleman, denne herlige villa i Los Angeles til en værdi af 14,2 millioner kroner.

Dermed følger Zendaya i fodsporene på andre stjerner som The Rock, Leonardo DiCaprio og Beyoncé, som også har købt lækre huse til deres forældre.

Tom Holland og Zendaya
26-årige Zendaya har været så flink at købe denne herlighed til sin far. Hun danner selv par med sin “Spider-Man”-kollega Tom Holland, 26.
 Foto: Ritzau Scanpix

Lyst og lækkert

Hytten ligger i San Fernando-dalen i nærheden af Calabasas-området, og den er bygget i 1990’erne. Sidenhen er de 315 kvadratmeter blevet renoveret, så hele herligheden stadig fremstår lækker, indbydende og i lyse farver.

Flotte Zendaya står altså til at tage prisen som årets datter, men hun har ikke gældsat sig for at glæde sin gamle far.

Ifølge amerikanske medier har stjernen en bankbog fyldt med ikke mindre end 140 millioner kroner.

Se fars fede hytte i galleriet herunder:

Zendayas forældrekøb

Sponsoreret indhold