
Zayn Malik er med i One Direction igen efter 10 år

LÆS OGSÅ: Zayn Malik i vild forvandling: Fra glat popstjerne til skægget vildmand
I marts måned 2015 sprang en bombe i musikbranchen.
Zayn Malik breakede nyheden om, at han ville forlade den internationale hitgruppe One Direction.
Med øjeblikkelig virkning var han væk fra scenen, og 20. juni 2016 forsvandt han også fra ejerkredsen i One Directions virksomhed PPM Music Limited.
Indtil nu.
For et hav af internationale medier herunder The Sun skriver, at Zayn Malik atter er tilbage i virksomheden som direktør sammen med Harry Styles, Louis Tomlinson og Niall Horan.
Det kom han den 3. november.
Hvorvidt det betyder, at bandet kommer til at lave noget sammen igen, står hen i det uvisse.
The Sun spekulerer i, at Zayn Malik er tilbage i virksomheden som følge af det tidligere medlem Liam Paynes død oktober sidste år. De tror, det har samlet bandet på en ny måde.
Efter sin tid i One Direction gik Zayn Malik solo under navnet ZAYN.
Her har han udgivet adskillige numre, hvoraf nogle af dem har fået gigantisk kommerciel succes.
Blandt andre numrene "Dusk Till Dawn" med 2,1 milliarder afspilninger på Spotify og "I don't wanna live forever" med lige over 2 milliarder afspilninger.
