Kendte28. september 2021

YouTuber og influencer Mel Thompson er død

Hun blev kun 35 år
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/met.png
 Foto: Instagram, Mel Thompson

Uden at afsløre årsagen bag hendes alt for tidlige død, lød beskeden mandag fra Mel Thompsons mand, at beautyinfluenceren, YouTuberen og make up-artisten var afgået ved døden.

Hun blev kun 35 år.

- Mel gik desværre bort i går, skriver han i sin indledning i opslaget, hvor der desuden er vedhæftet ti udvalgte billeder af den smukke unge kvinde.

- Vi har mistet en smuk person. Jeg vil bare lige vise de smil, som hun spredte. Jeg har måtte svare på så mange beskeder fra folk, der lige ville vide, om hun var okay, og som ikke kendte til hendes død. Det er så rørende at se, hvor elsket hun var.

Thompsons mand kalder hendes desuden for en evig støtte for resten af familien. Hun efterlader sig fire børn.

Det skriver People.com

Flere helbredsproblemer

Mel Thompson var en talentfuld make up-artist, der førte en succesfuld karriere på flere platforme på de sociale medier.

På Instagram havde hun over 56.000 følgere, og på YouTube fulgte over 169.000 med, når hun for eksempel testede produkter, lavede guides eller udviklede looks.

I hendes sidste video – postet så sent som den 24. september – testede hun make up-produkter fra Wayne Goss.

- Børnene snakkede altid løs med hende non stop, og hun talte altid med dem, mens hun prøvede at hjælpe dem med ting. Uanset hvor dårligt hun havde det, var hun altid klar til at nusse mig på ryggen, når jeg sprang ned i sengen, og hun stadig arbejdede utrætteligt med sit indhold, skriver hendes ægtemand videre.

På trods af at hendes dødsårsag er ukendt, har Mel Thompson tidligere fortalt, at hun kæmpede med ”flere helbredsproblemer”. Og at hun desuden led af den hyppigst arvelige bindevævssygdom, Ehlers-Danlos syndromet.

Det er uvist, om denne lidelse har noget at gøre med hendes død.

Sponsoreret indhold