Kendte27. februar 2022

YouTuber Astrid Olsen afslører utroskab

YouTube-stjernen fortæller ærligt, hvordan hun var en ekskæreste utro, fordi hun blev hovedkulds forelsket i en samarbejdspartner.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det var en udelukkende professionel relation, Astrid Olsen havde til en fyr, hun på en uge endte med ikke bare at forelske sig i, men også kysse og være sin daværende kæreste utro med.

Det fortæller den 23-årige YouTuber i podcasten “112 for knuste hjerter”.

– Jeg er et rigtig godt sted i mit liv. Jeg har arbejdet meget med mig selv og føler virkelig, jeg har fundet en ro. Jeg havde fundet nogle dejlige venner og en god hverdag, jeg havde det bare godt, siger Astrid Olsen om den periode, hvor hun mødte en ny fyr, mens hun var kærester med en anden.

– Det gør jeg gennem noget arbejde, et kreativt projekt, jeg havde sat i gang. Så bliver jeg bare megavild med ham, husker influenten.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/tmh.astrid.olsen_.jesper.jokeren.dahl_.sussi_.nielsen.julie_.berthelsen_m0a0826.jpg
 Foto: TV3

Astrid Olsen, da hun medvirkede i "Til middag hos". Foto: TV 3

Det var nærmest kærlighed ved første blik for den unge kendis, der dog forsøgte at lægge låg på følelserne.

– Jeg blev meget paf, da jeg så ham første gang. Han var ekstremt smuk. Men i og med at jeg havde en anden kæreste, så lukkede jeg fuldstændig ned for tankerne om, om det kunne være mere.

Det var meget voldsomt

Efter en uge, hvor Astrid Olsen har hængt ud i den nye fyrs studie, og både arbejdet og holdt pauser sammen, udvikler forholdet sig.

– Så slog det bare klik. Det var meget voldsomt, fortæller YouTuberen.

– Han siger, at jeg jo har lyst til at kysse ham. Og der bliver jeg helt lamslået. I og med at jeg havde undertrykt de følelser så meget, så blev jeg taget med bukserne nede.

Astrid Olsen kunne kun give den spændende fyr ret i, at hun ikke turde kysse ham.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/20180922_wen_-_guldtuben_6.jpg
 Foto: Kasper Wenstrup

Astrid Olsen til prisuddelingen Guldtuben i 2018. Foto: Kasper Wenstrup

Men det skete alligevel. De kyssede, og en time efter fortalte han Astrid, at han var forelsket i hende.

– Og jeg sagde i lige måde. Jeg følte mig så forelsket. Det ramte mig bare med tusind kilometer i timen.

Ærgerligt overlap

En uge efter vælger hun at bakke ud af forholdet til sin daværende kæreste. Dog uden at fortælle ham, at hun har mødt en anden. En anden, som kæresten rent faktisk allerede har haft spurgt ind til, fordi han har fornemmet noget.

– Der var klart et rigtig ærgerligt overlap. Hvilket jeg ærgrer mig sindssygt meget over i dag.

Astrid Olsen endte med at få sit hjerte knust af den nye fyr, som hun blev kærester med, men som ikke var lige så vild med hende, som hun var med ham.

I dag er hun i et nyt forhold, hvor hun netop har fejret sin første årsdag nogensinde. Det er med fotografen Victor Jones, 27, som hun håber er den helt rigtige.

Sponsoreret indhold