Kendte10. oktober 2022

Youtuber Alexander Husum har fulgt Mette Frederiksens dag: Det spiser hun til morgenmad – og nej, det er IKKE makrel

Den populære youtuber har fået lov at følge statsminister Mette Frederiksen en dag
Youtuber Alexander Husum har fået lov til noget, som meget få får lov til: Han har fulgt Mette Frederiksen helt privat. nbsp;
Youtuber Alexander Husum har fået lov til noget, som meget få får lov til: Han har fulgt Mette Frederiksen helt privat.
 Foto: Dan Mariegaard

LÆS OGSÅ: Det spiser dronning Margrethe til morgenmad

Det er lykkes den 25-årige youtuber Alexander Husum at få lov til noget, de fleste medier drømmer om: Under titlen "Lever en dag som Danmarks Statsminister" har youtuberen fået lov at følge Mette Frederiksen.

– Jeg har fået at vide, at det her er noget, som de normalt OVERHOVEDET ikke gør. De har aldrig nogensinde delt så meget ud, fordi der er forskel på politik og privatliv. Det, at vi får lov at se så meget af Mette, er helt specielt, understreger Husum i sin video, hvor han også gør meget ud af at forklare, at han i sin video hverken er "rød" eller "blå".

I videoen kan vi se, at man skal stå ualmindeligt tidligt op for at følge med statsministeren. Klokken 5.15 starter dagen for den unge randrusianer, der skal spinne med Mette F – altså den slags, man gør på en cykel.

Derefter går turen videre til en paneldebat hos Ældresagen, og på vej derhen, afslører Husum, hvad statsministeren spiser til morgenmad. Og nej, det er ikke makrel:

– Hun spiser rugbrød, æg, rabarbermarmelade, og det skal være ristet rugbrød, fortæller han.

Af andre madrelaterede afsløringer finder youtuberen også ud af, at Mette Frederiksen er vild med træstammer, og så sætter hun også ord på, hvad der er med hende og makrelmadder.

– Jeg tror mest af alt, det handler om, at nogen ikke tror på, at en statsminister spiser makrelmadder, fortæller Mette F. til youtuberen.

– Det er FOR normalt, stemmer Husum i.

Mette Frederiksen understreger, at hun skam foretager sig helt normale ting:

– Jeg har jo også børn og familie. Engang imellem skal jeg også lave aftensmad, gå til forældremøde og vaske tøj.

Alexander Husums video er filmet i slutningen af september – kort inden hun udskrev folketingsvalg. 
Alexander Husums video er filmet i slutningen af september – kort inden hun udskrev folketingsvalg.
 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

En ærlig Mette Frederiksen fortæller også den unge youtuber, at hun føler, det er et privilegium at være statsminister, men det har også været hårdt med både en coronakrise og nu en energikrise.

Da hun bliver bedt om at sætte ord på det sjoveste, hun har oplevet som statsminister, fortæller hun om gallamiddagen med dronningen, som hun netop har været til:

– Kronprinsen siger: "Skal vi ikke åbne dansegulvet?", og så åbnede vi dansegulvet og fik en gin/tonic inden for lige at tage toppen af det, genkalder hun med et grin.

Du kan se Alexander Husums video herunder:

Sponsoreret indhold