Kendte4. april 2023

Youtube-stjernen Jake Paul scorer speedskateren Jutta Leerdam

Den hollandske VM-vinder går i danske Nina Agdals fodspor og har scoret sig en Paul-bror
VM-stjernen Jutta Leerdam er blevet kærester med den kendte YouTuber Jake Paul.
VM-stjernen Jutta Leerdam er blevet kærester med den kendte YouTuber Jake Paul.
 Foto: Ritzau Scanpix

Den danske supermodel Nina Agdal har scoret den ene bror, og nu har den hollandske speedskater Jutta Leerdam snuppet den anden.

Verdensmesten i 100 meter speedskating er nemlig blevet kærester med YouTube-stjernen Jake Paul.

Det skriver flere amerikanske medier såsom New York Post og TMZ, efter de to kendisser er blevet spottet sammen i Miami.

I kølvandet på rygterne har 26-årige Jake Paul tilsyneladende også bekræftet forholdet.

I hvert fald har kendissen med 20,3 millioner abonnenter på YouTube delt et opslag på Instagram, hvor man kan se ham hånd-i-hånd med Jutta Leerdam.

- Jeg er hollandsk nu, skriver han til opslaget uden at kommentere forholdet yderligere.

24-årige Jutta Leerdam har heller ikke delt nogen detaljer om kærligheden, men hun har ligeledes delt en række billeder af sig selv og Jake Paul på Instagram.

- That's it, skriver hun til billederne, som kan ses her.

Den sidste uges tid har der også floreret utallige billeder og videoer af det nye kendispar på sociale medier, og de blev angiveligt også spottet, mens de kyssede i Miami.

Ifølge amerikanske medier mødte Jake Paul og Jutta Leerdam hinanden sidste år, da han skrev til hende på Instagram.

Det er dog først de sidste par måneder, de har snakket rigtigt, men herefter er det altså også gået stærkt, og de betragter altså angiveligt hinanden som kærester nu.

Sponsoreret indhold