Kendte7. januar 2021

"X Factor"-stjerne i chok: Hustru pludselig lam i ansigtet

Den 25-årige tidligere ”X Factor”-vinder Noah Skaalum og hustruen Sika fik sig et gedigent chok på årets første dag
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/noah_og_sika_tsl_20190416_0062_1.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Det er vist næppe gået nogen næser forbi, at år 2020 har været særdeles udfordrende på mange områder. Naturligvis grundet den stadig verserende coronavirus, der fortsat spreder sig som steppebrande verden over.

Men årets første dag i 2021 lovede ikke umiddelbart godt for Noah Skaalum og hustruen Sika:

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/noah_tsl_20200224_0817.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Noah sammen med hustruen Sika og deres søn Elion Oscar Skaalum, der kom til verden i november 2019. Foto: Thomas Laursen

- Året der skulle byde på mere. Vi skulle vende skuden og komme tilbage til “normalen” - det skulle det bare ikke for os åbenbart, lyder det fra den talentfulde sanger i et opslag på Instagram, hvor han deler et foto af hustruen, der dagen efter nytårsaften pludselig oplevede at blive lam i den ene side af ansigtet.

Artiklen fortsætter under Instagram-opslaget …

Desværre viste det sig, at Sika var blevet ramt af Bells Parese, som ifølge sundhed.dk er lammelser i ansigtet.

- Vores forhåbninger om et mere normalt liv igen, er blevet byttet ud med behandlinger, genoptræning af hendes muskler i ansigtet og et endnu større behov for hinanden som en sammentømret familie - det er i hvert fald det vi kan se ud i fremtiden lige nu, skriver Noah Skaalum videre.

Også hustruen Sika, som har været gift med Noah siden 2014, deler et foto og en uddybende forklaring om det chok, der ramte hende 1. januar:

- Men ikke denne gang, for sandheden er at vores lille familie fik et kæmpe chok da jeg fredag aften pludselig ikke kunne læse. Bogstaver og linjer flød ud og jeg kunne mærke der var et eller andet helt galt. Jeg gik ud og kiggede mig i spejlet og kunne ikke kontrollere muskulaturen omkring munden i den ventre side af mit ansigt, fortæller Sika om episoden, hvor alt pludselig forandrede sig.

Læs hele Sikas Instagram-opslag nedenfor:

Sponsoreret indhold