Kendte16. marts 2024

”X Factor”-chok: Louis Walsh afslører sjælden kræftdiagnose

Den mangeårige ”X Factor”-dommer Louis Walsh taler ud om kræftforløb
Louis Walsh blev ramt af kræft.
Louis Walsh blev ramt af kræft.
 Foto: Lexie Appleby/Geisler-Fotopress/

Herhjemme er vi tossede med ”X Factor”.

Og det kan vi i den grad takke Louis Walsh for.

Han var nemlig blandt dommerne i den allerførste udgave af programmet nogensinde.

Walsh forblev som dommer i et hav af sæsoner, og hvis man ser bort fra Simon Cowell, er det ham, man forbinder med ”X Factor”.

I dag er han ikke længere dommer i programmet.

Men for tiden medvirker han i en kendisudgave af ”Big Brother”, og for rullende kamera kom han med noget af en besked.

Louis Walsh blev ramt af kræft.

– Jeg var syg. Jeg tror ikke, nogen vidste, jeg var syg. Jeg havde kræft – en mild form, en sjælden en, i mit blot lyder det fra Walsh i programmet ifølge Mirror.

Walsh fortæller også, at han heller ikke selv vidste, han havde det, før han kom på hospitalet.

Heldigvis fortæller han også, at behandlingen har været god, og at han er i bedring.

Louis Walsh er foruden ”X Factor” i særdeleshed kendt for sit virke som musikmanager.

Han har blandt andet været manager for artister som Boyzone, Westlife og Ronan Keating.

I dag er han faktisk igen manager for Westlife.

Louis Walsh er 71 år gammel.

Sponsoreret indhold