Kendte3. maj 2021

Wowza! Sådan har du aldrig set hende før: Billie Eilish i frækt undertøj

Den amerikanske megastjerne er i den grad blevet en voksen kvinde. Billie Eilish viser alle formerne frem den seneste udgave af Vogue
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den 19-årige popstjerne Billie Eilish er ikke just kendt for at vise kroppen frem eller markedsføre sig selv gennem seksuelle undertoner og frække referencer.

Tværtimod har den unge popkomet formået at skabe sig et image, der på demonstrativ vis siger: Du skal lægge mærke til mig, men du skal fucking ikke kigge på mig.

Den stil har "Therefore I Am"-sangerinden dog for en stund lagt på hylden. I forbindelse den nyeste udgave af det amerikanske modemagasin Vogue, har den unge Billie nemlig fået taget en række billeder, der utvivlsomt kan kaldes karrierens frækkeste.

De velkendte, stenede Billie Eilish-øjne får pludselig en helt ny betydning, når de kombineres med sexet lingeri, Gucci-korset og nyfarvet blond hår, der uhyggeligt hurtigt får en til at glemme alt om, at det her altså også er pigen, der oftest hopper rundt på scenen i oversized (og helst fake) designeroutfits.

- Det handler altsammen om, hvad der får dig til at have det godt, siger den Grammy-vindende "Bad Guy"-sangerinde til modemagasinet, der i forbindelse med billederne også bringer et stort interview.

Artiklen fortsætter efter billedet...

- Hvis du vil opereres, så bliv opereret. Hvis du vil have en kjole på, som nogen synes, du er for stor til at have på, så fuck det. Hvis du føler, du ser godt ud, så ser du godt.

Tidligere i karrieren har Billie Eilish talt åbent om, at hun ikke ønskede at folk skulle dømme hendes krop eller seksualisere hende på nogen måde, og at det ønske delvist har været med til at definere, hvordan hun klæder sig.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Hun har dog efterfølgende udtalt, at det ønske nok godt kunne ændre sig, når hun nærmede sig voksenalder - og noget tyder altså på, at vi i Billies tilfælde er ved at være der.

- Jeg føler mig mere som en kvinde nu på en eller anden måde, siger Eilish, der for nyligt afslørede sit Marilyn Monroe-inspirerede blonde hår.

- Jeg elsker de her billeder, og jeg elskede det her shoot, skriver hun til Vogue-fotoserien, som hun blandt andet har delt på sin Instagram-profil.

- Gør lige, hvad du har lyst til lige, når du har lyst. Fuck alt andet, skriver hun, og så er den helt store PR-maskine ellers sat i gang.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega612190_041.jpg
 Foto: MEGA

De flester kender nok lidt bedre til den mere tildækkede version af Billie Eilish. Her fotograferet til sidste års Vanity Fair Oscar Party. (Foto: MEGA)

Billie Eilish står nemlig klar til at udgive sit andet album, "Happier Than Ever", som forventes at udkomme den 30. juli.

I forbindelse med det nye album har hun allerede udgivet en ny single fra pladen. Nummeret hedder "Your Power" og har på blot tre dage sikret sig næsten 28 millioner visninger.

Se den nye musikvideo her:

Sponsoreret indhold