Kendte13. marts 2020

Willow Smith indespærrer sig selv i kasse i 24 timer

Som en del af et kunstprojekt og en kommende plade har den 19-årige stjernedatter tænkt sig at opholde sig i et lille lukket rum i et døgn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/shutterstock_editorial_10242965fz.jpg
 Foto: MEGA

Måske er det ikke lige live-transmissionen af "The Anxiety", som man skal sidde og hygge sig med, hvis man har tendens til klaustrofobi eller er småangst over isolation i disse dage.

Men ikke desto mindre har den 19-årige sangerinde og kendisdatter Willow Smith - hvis far er Will Smith og mor er Jada Pinkett Smith - netop låst sig inde på ganske lidt plads.

Vel og mærke mens hele verden kan se med.

Projektet hedder "The Anxiety" eller "Angsten", og det er meningen at de to indespærrede kunstnere, Willow og hendes makker (og muligvis kæreste) Tyler Cole skal gennemgå otte stadier af angstfølelsen.

Paranoia, raseri, tristhed, følelsesløshed, eufori, styrke, medfølelse og accept. De to kunstnere vil bruge tre timer i hver kategori.

Kunstprojektet finder sted på MOCA's Geffen Contemporary, som er et museum for morderne kunst i Los Angeles - indrettet i en gammel politistation.

Udover at eventet er tilgængeligt på stream online, så kan man indløse billet til at betragte kunstnerne live. Her får publikum, der er fysisk til stede, lov at betragte Willow og Tyler gennem en glasrude, hvorefter de har mulighed for at donere penge til velgørenhed.

De tre resterende vægge vil bestå af lærreder, så Willow Smith og Tyler Cole kan dekorere dem undervejs.

https://imgix.seoghoer.dk/mega375021_003.jpg
 Foto: MEGA

Willow og bror Jaden Smith har turneret sammen hele sidste år. Foto: MEGA

- Det første vi kommer til at skrive på vores væg er: "Accept af ens frygt er det første skridt mod forståelse." Så ved man, at det her handler om noget rigtigt. Dette er en reel sag, fortæller Willow Smith i et interview til Los Angeles Times.

Willow Smith har selv kæmpet med angstanfald siden hun var helt lille, og kalder projektet og dets tema for 'sårbart'.

Sponsoreret indhold