Kendte8. april 2020

WHO og Lady Gaga præsenterer stjernespækket velgørenhedsshow

Organisationerne Global Citizen og WHO er gået sammen om det kæmpestore show
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/gaga_3.jpg
 Foto: MEGA

Er du til stjerneparader uden lige og store musikalske shows med tidens største artister, så kan du godt begynde at glæde dig til natten mellem den 18. og 19. april.

Organisationerne Global Citizen og Verdenssundhedsorganisationen går sammen om et stort anlat velgørenhedsshow mod coronavitus.

Showet har den passende titel "One World: Together at Home", og seere kan forvente optrædener fra Lizzo, Billie Eilish, John Legend, Elton John, Stevie Wonder, Paul McCartney og en hel masse andre.

Line-uppet er sat sammen af selveste Lady Gaga, som kunne annoncere det store show på sin Instagram for nylig, samt i en livesending med Stephen Colbert.

Og Colbert selv skal beværte den store begivenhed sammen med kollegaerne Jimmy Kimmel og Jimmy Fallon - alle sammen selvfølgelig på behørig afstand af hinanden.

https://imgix.seoghoer.dk/billie.jpg
 (Foto: MEGA)

Den unge megastjerne Billie Eilish skal optræde

"One World: Together at Home" er en hyldest til det hårdtarbejdende sundshedspersonale, men fungerer desuden som en indsamling til FN's Covid-19-fond.

Det store show kan ses natten til den 19. april klokken 2 om natten dansk tid på Instagram, Facebook eller Youtube.

Sponsoreret indhold