Kendte21. februar 2024

"White Lotus"-stjernerne Meghann Fahy og Leo Woodall bekræfter endelig forholdet

Efter længerevarende kærestetygter har kendisparret for første gang nogensinde delt hinanden på sociale medier
(L-R) Leo Woodall, Meghann Fahy and Theo James a
Leo Woodall (v) og Meghann Fahy (m) fotograferet på rød løber med deres "White Lotus"-medstjerne Theo James (h).
 Foto: MEGA

Det kan godt være, at der har floreret romancerygter mellem dem siden september 2022, og at de året efter blev spottet kyssende på åben gade, men i denne teknologiske alder er man jo ikke ægte officielle kærester, før man har vist hinanden frem på sociale medier.

Og det har "White Lotus"-stjernerne Meghann Fahy og Leo Woodall nu endelig gjort.

Førstnævnte har nemlig på Instagram delt et billede af sig selv og sin tv-medstjerne, der holder om hinanden, og dermed kan man altså med sikkerhed endelig sige, at de er kærester.

Det skriver Page Six.

Ifølge det amerikanske medie delte Meghann Fahy det søde billede af hende og Leo Woodall tirsdag, og siden da er det strømmet ind med kommentarer fra fans, der er oppe at køre over bekræftelsen af deres romantiske forhold.

- Endelig!, skriver flere for eksempel til billedet.

33-årige Meghan Fahy og 27-årige Leo Woodall blev kædet romantisk sammen for første gang forud for premieren på sæson to af "White Lotus".

Her opdagede opmærksomme fans nemlig, at Leo Woodall havde skrevet en flirtende kommentar til et af Meghan Fahys opslag på Instagram.

- That’s Amore, skrev han, hvorefter hun svarede: "I love you".

Det var dog først et helt år senere, at de to stjerner, der spillede Daphne og Jack i "White Lotus", blev spottet i et hedt kys på åben gade.

Og nu har de altså endelig taget skridtet videre og bekræftet forholdet på sociale medier.

Sponsoreret indhold