Kendte25. marts 2022

Westlife-sanger Kian Egans mister ufødt barn

Den irske sanger Kian Egans fra Westlife og konen Jodi Albert har mistet deres ufødte barn.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det er aldrig en sjov besked at skrive, når man oplever en ufrivillig abort, men i torsdags skrev sangeren Kian Egan og hans kone Jodi Albert begge på Instagram, for at fortælle, de havde mistet deres ufødte barn i en ufrivillig abort.

På billedet ser man et smilende par, men teksten nedenunder, får ikke ligefrem en til at trække på smilebåndet.

Spottede graviditet

På Jodi Alberts opslag starter hun med at skrive, at hun til valentinsdag lagde et lignende billede ud, og en person kommenterede, at hun så gravid ud.

– På alle andre tidspunkter var jeg nok blevet fornærmet, skriver hun efterfulgt af en storgrinende smiley.

– Men på det her tidspunkt tænkte jeg… uh, hun havde ret. Det er jeg, og jeg glæder mig til at nå til 12 uger, så jeg kan dele den glædelige nyhed.

Anden gang

Det blev dog ikke det opslag, hun havde drømt om at dele.

– Men desværre mistede vi vores lille efter ni ugers graviditet. Det er min anden ufrivillige abort på tre og et halvt år.

Hun skriver også, at denne gang ramte den hårdere, fordi de havde tilladt sig at glæde sig til, hvordan fremtiden ville se ud med en ny velsignelse i vores familie.

Opslaget har Jodi skrevet og slettet op til flere gange, fortæller hun, men hun postede det, fordi hun ved, det kan være hjælpsomt for andre, der står i den samme situation.

En klippe

Derudover skriver hun, at barnet har en stor plads i deres hjerter, og hun har fundet trøst i at høre andre kvinders oplevelser med ufrivillige aborter, og hun afslutter med en hilsen til manden Kian Egan.

– Til min mand, som har været min klippe. Du er den mest fantastiske mand. Jeg elsker dig og vores drenge så høj, og jeg er taknemmelig for det vi allerede har.

Artiklen fortsætter under opslaget

Sender hilsen til konen

Westlife-sangeren har på sin Instagram postet det samme billede. Her sender han en stor kærlighedserklæring til sine kone og beskriver blandt andet, at hun er den stærkeste person, han kender.

– Vi har været igennem noget hjertesorg for nylig. En hjertesorg, der aldrig vil gå væk, skriver han og afslutter:

– Jeg elsker dig, min soulmate.

Sponsoreret indhold