Kendte1. oktober 2022

Wauw: Topløs Bella Hadid får ”spraymalet” kjole midt på catwalken

Her kan man da tale om en decideret showstopper. Supermodellen Bella Hadid lukkede Coperni-showet under modeugen i Paris på ganske opsigtsvækkende vis
Publikum så måbende og fascinerede til, mens der blev skabt en kreation på Bella Hadid på scenen under Paris Fashion Week 2022
Publikum så måbende og fascinerede til, mens der blev skabt en kreation på Bella Hadid på scenen under Paris Fashion Week 2022
 Foto: Ritzau Scanpix

Jeans kan være så stramme, at de sidder ”som malet på”.

Dette udtryk har en af verdens bedst betalte modeller – 25-årige Bella Hadid – nu givet et helt nyt lag.

Under Paris Fashion Week 2022 dukkede hun ganske letpåklædt op hen mod slutningen af showet arrangeret af det franske designbrand Coperni.

Kort tid efter at have trådt op på scenen kun iført et par små trusser og et sæt stiletter, kunne hun forlade den igen – denne gang med en delikat og enormt tætsiddende hvid cocktailkjole.

Et hold af tre heldige mænd udstyret med Go Pro-kameraer og airbrushpistoler gik til den, og skabte således en kjole af maling - direkte på Bella Hadids krop.

En elegant slids blev siden klippet langs modellens ene ben, mens malingkjolens stropper nænsomt blev placeret i et skulderløst snit.

Sådan kan man selvfølgelig også løse en irriterende tøjkrise.

- Det er kunst!

Designerne bag Coperni forstår at vække opsigt i samarbejde med superkendisser som Hadid.

Også tilbage i april gik de viralt med deres håndtaske af… glas. Den skrøbelige accessory blev båret af Kylie Jenner og Doja Cat.

Bella Hadid og Copernis maling-stunt udløste naturligvis voldsom applaus fra de begejstrede livetilskuere til showet, ligesom modefans overalt i verden er rimelig meget på røven over kreativiteten og udførslen af det spraypaintede look.

– Jeg er uden ord. Dette er kunst! Mode er faktisk blevet virkelig underholdende igen på det seneste, lyder det eksempelvis fra en Twitterbruger.

Hun arriverede uden en trevl... 
Hun arriverede uden en trevl...
 Foto: Ik Aldama/picture-alliance/dpa/A
... Men gik derfra med et komplet aftenlook
... Men gik derfra med et komplet aftenlook
 Foto: Ritzau Scanpix

Sponsoreret indhold